Lundbeck vil udvikle nye lægemidler ved hjælp af kunstig intelligens

Et amerikansk selskab skal nu hjælpe Lundbeck med at finde frem til nye lægemiddelkandidater ved hjælp af sin teknologiplatform baseret på kunstig intelligens.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Lundbeck er indgået et samarbejde med amerikanske Numerate om at forske i nye lægemidler ved hjælp af kunstig intelligens.

Det fortæller Numerate, der har base i San Francisco i en pressemeddelelse mandag.

Forskningssamarbejdet har som formål at finde lægemiddelkandidater til behandling af forskellige sygdomme, der rammer centralnervesystemet - Lundbecks kerneområde - herunder depression, psykoser, anfald og hjernenedbrydende sygdomme.

De to partnere sætter ikke beløb på samarbejdets omfang, men Numerate modtager et startbeløb, løbende forskningsstøtte såvel som milepæle- og royaltybetalinger, hvis arbejdet munder ud i konkrete lægemidler.

"Vi tror, at den platform af kunstige intelligens, som Numerate har udviklet, vil hjælpe med at løse nogle af de nuværende udfordringer inden for lægemiddeldesign," siger Klaus Bæk Simonsen, underdirektør i Lundbeck.

Forskere: Ambitiøse investeringer i kunstig intelligens vil gavne det danske samfund 

Novo Nordisk vil bruge computermodeller til at opdage nye diabeteslægemidler 

Ny EU-plan skal gøre Europa ledende på kunstig intelligens 

KU vil lave etisk kodeks for kunstig intelligens 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også