Biogens Alzheimers-middel afvises i Europa

Ganske som forventet har Biogen ikke haft held til at overbevise det europæiske lægemiddelagentur om, at alzheimermidlet Aduhelm skal tages i brug i EU.
Foto: POOL New/VIA REUTERS / X80003
Foto: POOL New/VIA REUTERS / X80003
af marketwire

Alzheimermidlet Aduhelm, som medicinalselskabet Biogen står bag, er fredag blevet afvist hos de europæiske sundhedsmyndigheder.

Anbefalingen til EU-Kommissionen er, at midlet ikke godkendes. Biogen har dog 15 dage til eventuelt at bede om en ny gennemgang af ansøgningen, skriver Bloomberg News.

Tilbage i juni blev midlet godkendt til brug i USA.

Godkendelsen, der beskrives som kontroversiel, udløste kritik af det amerikanske lægemiddelagentur FDA og fik flere medlemmer af en ekstern ekspertgruppe til at trække sig i protest.

Desuden har amerikanske sygekasser vægret sig ved at give tilskud til midlet, der koster 56.000 dollar for et års behandling.

Aktien i Biogen falder fredag 4,5 pct. til 225 dollar i formarkedet.

Alzheimerforeningen: Nederlag til Biogen i EU øger fokus på vigtighed af forskning

Demens-forsker om sandsynlig EU-afvisning af Biogens Alzheimer-middel: Ingen overraskelse

Biogens Aduhelm mod Alzheimers sygdom står til afvisning i EU 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også