EU bestiller yderligere 100 millioner Pfizer-vacciner i 2021

EU bestiller yderligere 100 millioner Pfizer-vacciner i 2021. Dermed leveres nu 600 millioner doser i 2021.
Foto: LUIS ACOSTA/AFP / AFP
Foto: LUIS ACOSTA/AFP / AFP
af ritzau

EU har indgået aftale med Pfizer og Biontech om levering af yderligere 100 millioner coronavacciner i 2021.

Det oplyser Pfizer i en pressemeddelelse.

Med den ekstra levering kan EU nu se frem til at modtage op mod 600 millioner doser af selskabernes vaccine i 2021.

EU står for at lave aftaler om vaccineindkøb på vegne af de 27 medlemslande. Det vil sige, at Danmark får en andel af vaccinerne.

Tidligere er de vacciner, som EU skaffer til medlemslandene, blevet fordelt ud fra befolkningsstørrelsen i EU-landene.

Eksempelvis fik Danmark forleden cirka 650.000 af i alt 50 millioner vacciner, som EU fik fremrykket levering af efter aftale med Pfizer.

Det vil sige, at Danmark i det tilfælde fik lidt over én procent af det samlede antal vacciner.

Ritzau arbejder på et svar fra Sundhedsministeriet til, hvor mange af de 100 millioner ekstra Pfizer-vacciner, som Danmark kan se frem til, og hvad de får af betydning for det danske vaccinationsprogram.

I den senest opdaterede vaccinationskalender ventes alle over 50 år at have påbegyndt vaccination mod coronavirus i uge 21. Det er den sidste hele uge i maj.

For alle resterende borgere over 16 år er der lige nu en forventning om, at de kan påbegynde vaccination i uge 26. Det er den uge, hvor juni skifter til juli.

Ny plan sikrer op til 390.000 vaccinedoser fra Pfizer om ugen

Pfizer-direktør og topvirolog forventer begge behov for årlige vaccineskud

Danmark får 650.000 ekstra Pfizer-vacciner i andet kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også