EMA anbefaler kombinationsbehandling med Genmabs Darzalex

Genmab har fredag taget et stort skridt mod at få godkendt den første behandling i Europa mod en sjælden blodsygdom.
Foto: Lars Møller / Genmab / PR
Foto: Lars Møller / Genmab / PR

Ekspertkomiteen CHPM under Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, anbefaler, at Genmabs Darzalex godkendes til brug i kombination med kræftmedicinen Velcade samt lægemidlerne cyclophosphamid og dexamethason til behandling af voksne med nydiagnosticeret tilfælde af den sjældne blodlidelse AL amyloidose.

Anbefalingen omfatter injektionsversionen af Darzalex, der i EU markedsføres som Darzalex SC men på andre markeder kendes som Darzalex Faspro.

Det oplyser Genmab i en børsmeddelelse fredag eftermiddag.

Foruden anbefalingen til behandling af AL amyloidose anbefaler CHMP ligeledes, at Darzalex SC kan tages i brug i kombination med Celgenes Imnovid og dexamethason til behandling af patienter, der har oplevet tilbagefald af knoglemarvskræft efter mindst én anden behandling med en proteasomhæmmer og Revlimid, eller som har sygdomsprogression trods to tidligere behandlinger med en proteasomhæmmer og Revlimid.

Formelt er ansøgningen afsendt af Genmabs partner Janssen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også