Teva skal sælge medicinsk cannabis – lander aftale med israelsk firma

Kåre Schultz' medicinalkoncern Teva skal sælge medicinsk cannabis gennem en ny aftale mellem datterselskabet SLE og det israelske cannabisfirma Canndoc.
Foto: Ammar Awad / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Ammar Awad / Reuters / Ritzau Scanpix

Det israelske medicinalselskab Teva med danske Kåre Schultz i spidsen kaster sig nu ud i salg af medicinsk cannabis gennem en ny aftale med landsmændene fra cannabisselskabet Canndoc.

Det skriver Forbes og branchemediet Endpoints.

Under aftalen skal Teva i første omgang distribuere Canndocs medicinske cannabis i Israel og siden stå for lanceringen af produkterne i andre markeder på verdensplan, hvor medicinsk cannabis er lovligt.

Det er Tevas datterselskab SLE – opkaldt efter Tevas oprindelige stiftere Chaim Salomon, Moshe Levin og Yitschak Elistein – som skal distribuere Canndocs medicinske cannabis.

Teva bliver dermed det andet etablerede medicinalselskab, der satser på medicinsk cannabis, da også Novartis tidligere har indgået et partnerskab med det canadiske cannabisfirma Tilray.

"Gennem sit samarbejde med SLE har Canndoc allieret sig med en af verdens mest prominente medicinalvirksomheder til distribution af cannabisbaserede, medicinske behandlinger til lande, som anerkender værdien af disse lægemidler," udtaler Ehud Barak, bestyrelsesformand i Canndoc, ifølge Forbes.

Aftalen mellem Teva og Canndoc løber i tre år, men bliver automatisk forlænget, såfremt visse kriterier opfyldes.

Novartis vil udvikle medicinsk cannabis med canadisk firma 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også