Vaccinationer mod ti forskellige sygdomme bl.a. mæslinger, HPV-virus, rotavirus, hepatitis B og røde hunde kan i perioden 2016-2030 redde 36 mio. menneskeliv i udviklingslandene. Det viser en ny undersøgelse, som en international forskergruppe har publiceret i tidsskriftet Health Affairs. Vacciner mod mæslinger, hepatitis og human papillomavirus står med henholdsvis 61 pct., 18 pct. og 7 pct. for de største andele af de undgåede dødsfald. Forskerne fra blandt andet Harvard i USA har undersøgt vaccinationsprogrammer i lande, hvor den internationale organisation...