Verdens største nyrekongres er amerikansk og bliver arrangeret af American Society of Nephrology (ASN). Kongressen tiltrækker hvert år over 10.000 nefrologer og nefrologi-interesserede fra hele verden, og i år var ingen undtagelse, da dørene blev slået op i det store kongrescenter i Orlando, Florida. Hvert år bliver de vigtigste forskningsresultater inden for nyreområdet også præsenteret på ASN, og vi har fanget forskningsleder og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing i lufthavnen i Heathrow på vej hjem til Danmark...