Teva lander bedre indtjening end forventet

Israelske Teva, der har danske Kåre Schultz i spidsen, slår i første kvartal markedets forventninger til indtjeningen, viser selskabets regnskab.
Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix
af ritzau finans

Den israelske medicinalvirksomhed Teva, der har danske Kåre Schultz som adm. direktør, har onsdag fremlagt et regnskab, som slog markedets forventninger til indtjeningen.

Selskabet realiserer en justeret indtjening per aktie på 63 cent, hvilket var mere end de 59 cent, som analytikerne ifølge Bloomberg News ventede forud for regnskabet.

Teva sikrede sig samtidig en omsætning på 4 mia. dollar, hvilket indfriede markedets forventning.

"Vi har forbedret vores rentabilitet og reduceret vores nettogæld til 23,2 mia. dollar. Vi har også set solide resultater fra vores vigtigste vækstdrivere," udtaler Kåre Schultz i meddelelsen.

Han fremhæver produkter som Truxima, Austedo og Ajovy som de helt store vækstdrivere.

I meddelelsen fremgår det videre, at selskabet fastholder sine forventninger til året, der blandt andet lyder på et salg i niveauet 16,4-16,8 mia. dollar og et EBITDA-resultat i niveauet 4,8-5,1 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også