Store kliniske Hot Line-studier på ESC bliver potentielt praksisændrende På sidstedagen af den årlige kongres for European Society of Cardiology blev der fremlagt data fra store kliniske Hot Line-studier. Bl. a. viste et studie, hvordan man bedst behandler kræftpatienter med dybe distale venetromboser, mens et andet studie pegede på fordelen ved udvidet monoterapi med P2Y12-hæmmeren clopidogrel efter PCI til patienter med akut koronar syndrom.