Stærk dansk EU-position på godkendelse af nye lægemidler er værd at kæmpe for Målt på kvalitet og kvantitet bokser Danmark over sin vægtklasse i forhold til at bringe nye, effektive og sikre lægemidler frem til både den danske og europæiske befolkning, skriver Lars Bo Nielsen.

Skriv en kommentar

Er der brug for lovgivning om kønsrepræsentation i kliniske studier? Vi bør prøve at forstå, hvorfor kønsrepræsentation synes at være et problem på nogle sygdomsområder, men ikke andre. Kan social stigmatisering, præventionskrav, risikovillighed, studiedesigns eller noget helt femte forklare, hvorfor det f.eks. er så svært at få kvinder med i forsøg med psykofarmaka?, skriver Jakob Wested erhvervsposdoc, Lægemiddelstyrelsen og KU.

Skriv en kommentar

Hvorfor skal sjældne sygdomme trynes? I mine øjne er resultatet af Kommissionens forslag til reform af den europæiske lægemiddellovgivning, at et i forvejen udfordret område gøres meget mere usikkert at investere i. Det kan i sidste ende betyde, at der kommer færre nye lægemidler til behandling af sjældne sygdomme på det europæiske marked

Skriv en kommentar

EU-Kommissionen vil styrke forsyningen af kritisk medicin til Europa Frivillig omfordeling af medicin, en alliance for kritiske lægemidler og et netværk af internationale partnere. Det er nogle af de tiltag, som EU-Kommissionen vil gennemføre for at styrke forsyningskæden af kritisk medicin i EU.

EU-Kommissionens forslag til reform af den europæiske lægemiddellovgivning: Om kunsten at blæse og have mel i munden I april 2023 offentliggjorde Europa-Kommissionen sit længe ventede forslag til reform af den europæiske lægemiddellovgivning. Ifølge Kommissionen skulle nogle af formålene med reformen være, at alle patienter i EU kan opnå rettidig og lige adgang til lægemidler, og at der fortsat skulle kunne tilbydes et attraktivt, innovations- og konkurrencevenligt miljø for forskning, udvikling og produktion af lægemidler i EU. De færreste vil nok være uenige i, at sådanne formål er relevante og tiltrængte. Spørgsmålet er dog, om Kommissionens forslag reelt er egnet til at opnå det stik modsatte.

Skriv en kommentar

Hjertekarsygdom koster EU over 2.000 mia. kr. om året Dag to på den årlige kongres for European Society of Cardiology bød på blandt andet en udregning af, hvad hjertekarsygdom koster EU om året. Et andet studie viste, at selv metabolisk syndrom kommer med markant forøget risiko for at blive ramt af blodprop i hjernen eller hjertet.

Ny vurdering af lægemidlers værdi kræver forberedelse Vigtigheden af de danske myndigheders indsats i forhold til arbejdet med EU HTA må ikke undervurderes. Opgaven ligger på Indenrigs- og Sundhedsministeriets bord og kræver, at der træffes beslutning om den danske organisering – hvor skal arbejdet med EU HTA foregå i Danmark?, skriver Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif.

Internationalt engagement gavner danske patienter Der er store forskelle mellem sundhedssystemerne i verden og på de strukturelle vilkår på tværs af landegrænser. Men heldigvis kan inspiration, erfaringsudveksling og vilje til samarbejde uhindret passere grænserne, skriver direktør for Lægemiddelstyrelsen.

Skriv en kommentar

Forskningschef: EMA-granskning risikerer at ødelægge dansk gigt-behandling Den erfarne reumatolog Lars Erik Kristensen frygter, at EMA på baggrund af internationale opfølgningsstudier, der ikke afspejler dansk klinisk praksis, indskrænker brugen af JAK-hæmmere hos en udsat patientgruppe.

»Det er ikke sikkert, at den næste sundhedskrise ligner det, vi har nu«  INTERVIEW: Forsyningsproblemer er forsvindende små i Danmark, men alligevel sætter Lægemiddelstyrelsen med den erfarne faglige direktør Merete Hermann i spidsen ind for at præge realiseringen af en ny EU-forordning, der blandt andet skal sikre forsyningen i EU. Ifølge Merete Hermann er det klart i Danmarks bedste interesse, at også styrelsen præger processen.