Ved at behandle patienter med modermærkekræft med deres egne immunceller er det i flere tilfælde lykkedes helt at fjerne kræftsygdommen. Det viser de første evalueringer af et forsøg med eksperimentel behandling med T-celleterapi til modermærkekræftpatienter på Herlev Hospital. Rikke Andersen er ph.d-studerende og investigator på forsøget, mens professor Inge Marie Svane er sponsor. I alt har studiet inkluderet og behandlet 25 patienter. Lørdag fremlagde Rikke Andersen resultaterne i en præsentation på ESMO. »Vi har evalueret 22 af de 25 patienter,...