Den europæiske hjertekongres i Barcelona bød søndag på offentliggørelsen af det såkaldte PARADIGM-HF studie. Overlæge Olav Wendelboe Nielsen fra Bispebjerg Hospital har fulgt studiet med stor interesse, og overværede også præsentationen af studiet i dag. Resultaterne af PARADIGM-HF viser, at behandling af hjertesvigtpatienter med et nyt stof, som indtil videre kaldes LCZ696, ser ud til at kunne reducere hjertesvigtpatienters risiko for død og hospitalsindlæggelse med op til 20 pct. Olav Wendelboe Nielsen sidder i Dansk Cardiologisk Selskabs hjertesvigtgruppe, og han...