Økonomisk lægger vi alle steder incitamenter ind for at skubbe bag på udbredelsen af de grønne tanker. Bare ikke i sundhedssektoren. 

Hvis vi for alvor skal arbejde med sundhedssektorens miljøpåvirkninger, så skal den grønne tænkning lægges helt ind i de økonomiske incitamenter

Der skal ikke herske tvivl om, at den enkelte patients sundhed skal og bør være i centrum for vores sundhedssystem. Men muligheden for at lave en grøn bundlinje er alligevel oplagt.

Hver gang man vælger mellem to produkter, hvad enten det er latexhandsker eller medicin, vil det være oplagt at prioritere efter klimahensyn, hvis produkterne ellers opfylder samme sundhedskrav. 

For nylig var jeg inviteret med til Danmarks første konference om ’Grønne Hospitaler’ på Christiansborg for at undersøge muligheder og barrierer for at gøre sundhedssektoren mere grøn. Det gav hele tre store aha-oplevelser på én dag,  hvilket er mere, end jeg længe har oplevet. 

Første aha-oplevelse: Klinikerne rykker allerede

Hvis man på nogen måde interesserer sig for hospitaler, så ved man, at det er en sandhed, at man kun kan skabe ændringer, hvis det kliniske personale er interesseret. Men det lader faktisk til, at der er stor interesse fra det kliniske personale i hverdags-klimatiltag. 

Måske især fra de yngre generationer. Det gælder alt fra forbedret affaldssortering, mindre brug af engangsplastik under operationer og til øget fokus på at minimere spild, f.eks. ved at være opmærksom på at få brugt medicin inden udløbsdato. 

Anden aha-oplevelse: Indkøb er den største CO2- Synder

Der er fire store områder, hvor man for alvor kan sænke CO2-udledningen i sundhedssektoren: Indkøb, nybyggeri, transport og bortskaffelse. 

Det er regionernes vurdering, at indkøb står for hele 80 pct. af CO2-udledningen. Jeg ville nok umiddelbart have budt på 10 pct. 

Med andre ord står medicin og medicinsk udstyr helt centralt, hvis vi skal lave klimaforandringer i sundhedssektoren.

Tredje aha-oplevelse: Der er larmende tavshed på pharma-siden

Da jeg nu blev spurgt, om jeg ville holde et oplæg om, hvorvidt man kan integrere klimaovervejelser i sundhedsøkonomi, gjorde jeg, som jeg plejer: Jeg tjekkede op på den videnskabelige litteratur. 

Det var mildt sagt en skuffende oplevelse for nu at underdrive lidt. 

Der er stort set ingen artikler, som forsøger at integrere sundhedsøkonomisk tænkning med miljøøkonomisk tænkning. 

Her kunne man så tænke, at det er fordi, sundhedsøkonomi og miljøøkonomi er helt forskellige af natur og dermed umulige at sammensmelte. 

Men virkeligheden er anderledes. Sundhedsøkonomiens grand old father Michael Drummond definerer sundhedsøkonomi som: 

‘Full health economic evaluation is the comparative analysis of alternative courses of action in terms of both costs (resource use) and consequences (outcomes, effects)’).

Der er i den definition intet, som ikke kan oversættes direkte til miljøøkonomisk tænkning. Hjælpemiddel-industrien er for alvor gået i gang med at inkludere miljøovervejelser som et konkurrenceparameter, så for en gang skyld er det pharma, der er bagefter.

Hvad står i vejen for at inkludere det grønne i sundhedsøkonomien?

Måske er det bagvedliggende perspektiv en af de store barrierer for at inkludere klima og miljø i sundhedsøkonomi. Når vi regner sundhedsøkonomisk, så er perspektivet ofte på det enkelte individ. 

Dette perspektiv er både støttet af desperate patienter, patientorganisationer, der ønsker mere fokus på deres sag, og af pharmaindustrien selv, som gerne vil fokusere mere og mere på personlig medicin. 

Inden for klima- og miljøtænkning er fokus oftere på samfundsniveau. Selvfølgelig kan man regne på det individuelle CO2-udslip, hvis man gerne vil skubbe til den enkelte borgers forbrug, men oftest interesserer vi os mest for, hvordan vi som samfund kan lave de største forandringer.

Hvordan kommer pharma-industrien i gang?

Det er altid skønt, når folk af sig selv arbejder med at gøre sundhedssektoren grøn og gerne vil bruge tid på at affaldssortere. Men hvis vi for alvor skal arbejde med sundhedssektorens miljøpåvirkninger, så skal den grønne tænkning lægges helt ind i de økonomiske incitamenter. 

Det betyder, at det grønne skal tænkes med ind i sundhedsøkonomien. Det kan f.eks. gøres ved en ekstra bundlinje i ’budget impact’-analyser, eller som et ekstra krav til ’willingness to pay’, hvor man undersøger, hvordan de klimavenlige tiltag og produkter påvirker hele budgettet. 

I England er NHS, National Health Service, allerede kommet langt med at indtænke økonomiske incitamenter i deres sundhedsløsninger. 

Er det problematisk at indregne miljø i HTA?

Umiddelbart lyder det jo så ikke super problematisk at integrere sundhedsøkonomi og klima, men djævlen ligger som altid i detaljen. 

I et litteratur-review af Guirado-Fuentes fra 2023 peger de på, at der både er store udfordringer i at få den rette datakvalitet til at kunne dokumentere ’fra vugge til grav’-CO2-brug. 

På samme måde ligger der udfordringer i beslutningstagningen med hensyn til, hvor meget og hvornår det grønne må indregnes i sundhed. Og endelig er der hele den sundhedsøkonomiske metode, som også skal tilpasses. 

Betyder det, at det er umuligt at integrere miljøovervejelser i sundhedsøkonomisk tænkning? Nej. Er det nødvendigt? Ja og gerne så hurtigt som muligt.