De danske hospitaler har brug for en solid saltvandsindsprøjtning.

Sådan er meldingen fra Danske Regioner, inden de årlige økonomiforhandlinger med staten begynder mandag.

For at bevare det nuværende niveau skal der bruges fem milliarder kroner næste år til bygning og udstyr, vurderer regionerne.

Det skal blandt andet bruges til helt almindeligt udstyr til laboratorierne, da det, der bruges lige nu, er nedslidt.

Skal niveauet løftes, skal der bruges yderligere 900 millioner kroner.

Derudover er der også næste år bruge for 2,1 milliarder kroner ekstra til selve driften - for eksempel løn til de ansatte.

"Det er der på den ene side, hvis vi skal kunne leve op til den demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre i den alder, hvor der trækkes mere på sundhedsvæsenet," siger formand Stephanie Lose (V).

Det skyldes stigende efterspørgsel på nye medicin og teknologi, ligesom politikere og borgere også har stigende forventninger til, hvad sundhedsvæsenet skal kunne.

Stephanie Lose peger på, at de penge vil betyde, at danskerne kan mærke, at sundhedsvæsenet udvikler sig og kan være med til at tilbyde nogle af de nyeste behandlinger.

"Samtidig vil man også kunne mærke, at antallet af hænder følger med, i takt med at der kommer flere patienter," siger hun.

I år har regionerne omkring 122 milliarder kroner til drift af sundhedsvæsenet.

Sidste års økonomiaftale gav regionerne og hospitalerne 1,3 milliarder kroner ekstra til den generelle drift. Her havde regionerne spillet ud med, at der skulle bruges to milliarder kroner ekstra.

Her fik regionerne også 3,1 milliarder kroner til at dække de store ekstraudgifter, som corona har givet.

Danske Regioner er interesseorganisation for landets fem regioner. Regionerne driver blandt andet de offentlige sygehuse.

(Opdateret kl. 12.01 med kommentar fra Stephanie Lose (V) og yderligere oplysninger).