Til trods for advarsler fra Apotekerforeningen, Ældre Sagen, Dansk Sygeplejeråd og flere andre organisationer og foreninger bakker et flertal af de politiske partier på Christiansborg alligevel op om regeringens foreslåede ændringer af Apotekerloven, som bl.a. vil betyde en udvidelse af selvvalget på landets apoteker – at håndkøbslægemidler gøres nemmere tilgængelige for apotekskunderne. Det skriver nyhedsportalen Altinget. De foreslåede ændringer af Apotekerloven skal førstebehandles 27. oktober. Apotekerne selv mener, at politikerne skal lade lægemidlerne blive bag skranken, men Dansk Folkeparti, Liberal...