Medicintilskudsnævnet har i en revurdering af tilskudsstatus til migrænelægemidler foreslået, at tilskud til de dyreste triptaner såsom zolmitriptan smeltetabletter, almotriptan, eletriptan og frovatriptan skal bortfalde, og kun de billigste skal have tilskud. Men det er en dårlig idé, mener Pfizer, der står bag ét af de berørte midler, Relpax (eletriptan). I et høringssvar til Medicintilskudsnævnet kritiserer Pfizer, at Medicintilskudsnævnet har skrevet sit udkast på baggrund af forskning, der er forældet. »Medicintilskudsnævnet foreslår, at tilskudsstatus på orale triptaner med indholdstoffet eletriptan ændrer tilskudsstatus...