Centerdirektør: Innovation bliver Rigshospitalets fjerde kerneopgave Rigshospitalets Innovationscenter er nedlagt, og fremover bliver innovation Rigshospitalets fjerde kerneopgave ved siden af forskning, uddannelse og behandling. Det betyder, at innovation på Rigshospitalet ikke længere skal være noget en enkelt afdeling har ansvaret for, men noget hele hospitalet beskæftiger sig med, lyder det fra centerdirektør Martin Magelund.