Mange vælger p-piller fra, fordi de hormoner, der sikrer mod graviditet, også påvirker hjernekemien og kan øge risikoen for depression, angst og andre psykiske lidelser.
Nu indikerer et nyt studie, som et internationalt forskerhold med dansk deltagelse står bag, at det måske er muligt at sænke mængden af progesteron og østrogen i pillen markant og stadig have en god effekt som præventionsmiddel.
Studiet bygger på forudsigelser af en matematisk model af kvinders hormonelle cyklus. Ifølge Michael Winterdahl, ph.d. på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, giver det viden om, hvordan man kan lave en mere personlig p-pille i fremtiden.
»Studiet demonstrerer nogle vigtige pointer,« siger Michael Winterdahl, der ikke selv har været involveret i arbejdet.
Forskere har ‘leget’ med hormon-mængden i model
Studiet består ganske enkelt i – gennem en matematisk model – at simulere effekten af, hvordan hormoner i kvinder varierer gennem deres cyklus, når der skrues ned for hormonerne i p-piller.
Modellen er blevet fodret med data om kvinders hormonbalance fra ét af de få studier i emnet, og den peger på, at mængden af progesteron i nogle tilfælde kan reduceres med 43 procent og østrogen med op til 92 procent, uden at det skulle gå ud over effekten.
Dens forudsigelser er dog stadig kun teoretiske, og det kan ikke siges, hvilken effekt reduktionerne ville have fra individ til individ.
»Progesteron er det hormon, der sørger for præventionen, da det signalerer til kroppen, at en graviditet er gået i gang, hvilket stopper en ny én. Man kunne kalde det ‘Jeg-er-måske-gravid-hormonet,« forklarer Michael Winterdahl:
»Østrogenens rolle i pillen er for at forhindre bivirkninger. Så ja, man kan sænke mængden af det uden at påvirke præventionen, men det ville nok bare give en pille, som brugeren får det værre af.«
Selvom der er mulighed for at sænke progesteron, er det heller ikke et overraskende resultat, for den normale mængde er til for at være sikker på en præventiv effekt, lyder det fra den danske forsker.
En mindre mængde progesteron ville kunne forhindre en graviditet i en del tilfælde, men fordi p-pillen er et produkt, der skal virke for mange forskellige kvinder, er der størst sikkerhed i en høj dosis.
»Videnskaben er bestemt også interesseret i at få dosisen ned, men det er svært i et produkt, der skal ramme alle,« forklarer Michael Winterdahl.
Model modbeviser påstand om kvinders hormonelle uforudsigelighed
På trods af at studiets resultater mest er teoretiske, er der grunde til at være begejstret over teorien.
Blandt andet fordi forskerne bag studiet har formået at skabe en præcis model over hormonbalancen i kvinder gennem deres cyklus.
»Det er interessant, fordi man inden for medicinens verden længe har ekskluderet kvinder som forsøgspersoner. Sådan var det helt op til for et par år siden, fordi variationen i deres hormoner skulle være for uforudsigelig til, at man kunne få gode resultater ud af forsøgene,« forklarer Michael Winterdahl.
Kvinders uforudsigelige hormoner skabte altså for meget støj og dermed for mange udfordringer blandt forskere. Men studiets brug af modellen viser netop, at kvinders cyklus ikke er så kaotisk en faktor alligevel.
»Det viser sig, at kvinder, så at sige, er ret forudsigelige, faktisk så forudsigelige, at man kan lave en pæn matematisk model over deres hormon-balance, så det er ikke en god grund til ikke at inkludere dem mere i medicinsk forskning,« mener Michael Winterdahl.
Kan bidrage til mere personlig hormon-prævention i fremtiden
Ved at benytte og raffinere en så præcis model, kunne studiet også pege mod en fremtid, hvor hormon-prævention er skarpt tilpasset individet.
»Man kunne for eksempel forestille sig sådan en models anvendelse i en lille gadget, der kunne sidde i kroppen og tilpasse hormonmængderne alt efter den info, den får fra brugeren,« spekulerer Michael Winterdahl.
En sådan teknologi ville godt nok være mere end 10 år i fremtiden, men modellens præcision indikerer, at det kunne lade sig gøre.
For dem, der vælger p-pillen fra grundet bivirkninger fra en for stor hormon-dosis, ville sådan en opfindelse også være et godt alternativ:
»Selvom overvægten af teori i studiet nok er dets største svaghed, tror jeg bestemt på matematikken bag, og det kunne være spændende at lave lignende studier, hvor man også inkluderede mere praktiske metoder i fremtiden,« siger Michael Winterdahl.
Studiet er netop udgivet i tidsskriftet PLOS Computational Biology, og blandt forfatterne er de danske professorer Mette Olufsen fra North Carolina State University i USA og Johnny T. Ottesen fra Roskilde Universitet.
\ Kilder:
- ‘Toward an optimal concentration dosing strategy’ (2023) i Computational Biology. DOI: https://doi.org/10.1371/journal.pcbi.1010073
- Michael Winterdahls profil (AU)