Annonce

Evrysdi mod SMA viser vedvarende effekt

Nye data fra Roches JEWELFISH-studie hos personer med SMA type 1, 2 og 3 viser, at Evrysdi efter to år forbedrede eller opretholdt den motoriske funktion hos forsøgspersonerne.

Det skriver Roche.

Resultaterne viste også, at behandlingen førte til hurtige stigninger i SMN-proteinniveauer. Netop manglen på SNM-proteiner er kædet sammen med forekomsten af sygdommen.

JEWELFISH-undersøgelsen inkluderede den bredeste og mest forskelligartede patientpopulation, der nogensinde er blevet undersøgt i et SMA-forsøg, skriver Roche.

Kilde: Roche

Mange ældre er blevet vaccineret

De ældste borgere har i år været hurtige til at blive vaccineret mod influenza, covid-19 og pneumokoksygdom sammenlignet med sidste år.

Det skriver Sundhedsstyrelsen.

Indtil nu er der givet mere end 1,3 millioner stik, og siden 1. oktober er mere end 640.000 borgere blevet vaccineret.

Som noget nyt i år er indsatsen med udrulningen af de tre nationale vaccinationsprogrammer forankret hos regionerne.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

DTU laver AMR-‘Wikipedia’

DTU-forskere har med afsæt i 214.000 mikrobiomprøver skabt en frit tilgængelig Wikipedia-lignende platform, der viser, hvor i verden forskellige typer af resistente bakterier findes og i hvilke mængder.

Det skriver DTU.

For at få en forståelse af hvordan antibiotikaresistens spreder sig i verden, er det ifølge DTU vigtigt at vide, hvor, hvilke og hvor mange resistensgener der findes.

De gener, der giver resistens, kan nemlig sprede sig imellem dyr, mennesker og miljøet.

Kilde: DTU

Personlig kræftvaccine i fase to

Moderna og MSD udvikler i fællesskab en personlig cancervaccine, der i øjeblikket afprøves i kombination med MSD’s Keytruda som adjuverende behandling i et fase 2-forsøg.

Det skriver Moderna.

En personaliseret cancervacciner er designet til at stimulere et immunrespons ved at generere T-celleresponser baseret på mutationssignaturen af ​​en patients tumor.

»Vi har samarbejdet med Merck om PCV’er siden 2016, og sammen har vi gjort betydelige fremskridt med at fremme mRNA-4157 (vaccinekandidaten, red.) som en personlig undersøgelse af kræftbehandling brugt i kombination med Keytruda,« siger adm. direktør i Moderna, Stephen Hoge.

Kilde: Moderna

Annonce

Rigshospitalet indgår unikt samarbejde med Johnson & Johnson

I tråd med regeringens life science-strategi om et tættere samarbejde mellem offentlige og private aktører på sundhedsområdet har Rigshospitalet indgået et partnerskab med lægemiddelvirksomheden Janssen samt Johnson & Johnson MedTech. Sammen skal de udvikle løsninger på nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for.

Flere job