nyheder
Udgifterne til medicintilskud steg i 2022
Dyrere behandlinger og øget forbrug af medicin er årsagen til, at der blev brugt 7,4 pct. flere kroner på medicintilskud i 2022 sammenlignet med i 2021. Diabetes, blodpropper, ADHD, astma og KOL trak udgifterne op.
Flere tilfælde med multiresistente bakterier efter Dicillin-indtag
Statens Serum Institut (SSI) har påvist yderligere to tilfælde med multiresistente bakterier i patienter, der er blevet behandlet med lægemidlet Dicillin. Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.
Foruden de to nye tilfælde er der også fundet spor af den særlige multiresistente CPO-bakterie hos yderligere 12 patienter, hvoraf mindst otte har været i behandling med Dicillin.
I alt omfatter udbruddet med bakteriestammen nu 25 tilfælde.
Sagen om de multiresistente bakterier og lægemidlet Dicillin begyndte, da Staten Serum Institut i oktober 2022 registrerede en stigning i en særlig multiresistent CPO-bakterie, der ikke tidligere var set. Bakterien blev ved nærmere undersøgelse påvist på overfladen af kapsler af lægemidlet Dicillin.
Kilde: Statens Serum Institut
Sundhedsstyrelsen laver kampagne om medicinoverforbrug
Sundhedsstyrelsen lancerer ny kampagne, der opfordrer alle, ung som gammel, til at tænke over sit forbrug af lægemidler – og til at tale med sin læge, hvis man er i tvivl. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Mange danskere er i behandling med flere lægemidler, men behovet for behandling kan ændre sig. Det er ifølge Sundhedsstyrelsen derfor vigtigt, at danskerne løbende vurderer, om de stadig har behov for den medicin, som de tager.
Kampagnen er den første i en række initiativer, som skal opmærksom på overforbrug af medicin hos danskerne og uhensigtsmæssig behandling.
Budskabet i kampagnen er, at ikke al medicin skal tages resten af livet.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Politi beslaglægger morfin og Viagra i københavnske kiosker
Nogle københavnske kiosker har øjensynligt svært ved at erkende, at de ikke også er apoteker. I hvert fald har Københavns Politi lavet en række kontrolaktioner mod københavnske kiosker og beslaglagt 15.000 piller. Det skriver Medwatch.
I to kiosker på hhv. Amager og i Valby beslaglagde politiet de 15.000 piller, der bestod af Dolol, Alprazolam, morfin og Viagra.
Fundene er sket i forbindelse med en indsats mod ulovligt salg af receptpligtig medicin og tobaksprodukter.
Kilde: Medwatch
FDA godkender næsespray mod migræne
Den amerikanske sundhedsmyndighed FDA har godkendt Pfizers næsespray Zavzpret som behandling til personer med anfald af akut migræne. Det skriver Reuters.
Pfizer erhvervede Zavzpret og migrænepillen Nurtec ODT i 2022 i en handel til 11,6 mia. dollar ved købet af Biohaven Pharmaceutical.
Pfizer forventer, at salget på Zavzpret kan nå seks mia. dollar om året.
Næsesprayen bliver lanceret i juli.
Kilde: Reuters
pharma-debat
Kald mig bare blødsøden, men alle skal have det godt
Tænk, at jeg stadig her i 2023 er en særlig topleder – alene på grund af mit køn. Jeg er én af de blot 11 kvinder, der er adm. direktør for en af de 40 store life science virksomheder i Danmark. Det svarer til en ud af fire.
- Lægemiddelstyrelsen | Ansøgningsfrist: 18/04/2023
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen