INFLUENZA
Tusindvis uden for risikogruppen vaccineret mod influenza før tid
SSI er gået i restordre med en mangel på 83.000 vacciner, og mens sårbare risikerer at gå forgæves efter influenzavaccination, har store spillere som ATP og Erhvervsstyrelsen taget forskud på vaccinen og tilbudt stik til deres medarbejdere.
Roche fortsætter væksten – båret frem af COVID-tests
Den tredje cyklus i regnskabssæsonen er indledt, og her kan den schweiziske virksomhed Roche prale af 8 procents vækst for året, og årets forventninger er derfor hævet. Det skriver Roche i en pressemeddelelse.
Væksten er særligt båret frem af diagnostikafdelingen, hvor der har været stor efterspørgsel efter virksomhedens COVID-19-antigentests.
Væksten i den medicinske afdeling når i tredje kvartal 5 procent for året, og dermed ligger årets vækst for de medicinske produkter på linje med tidligere år.
Kilde: Roche
MSD trækker 22.000 hætteglas med antibiotika tilbage
Det amerikanske firma MSD har jokket i spinaten og må trække 22.000 hætteglas med deres antibiotika Cubicin tilbage. Det skriver MSD.
Årsagen er, at MSD har fået en klage, efter der er fundet et glasskår i et af hætteglassene. Ifølge MSD kan det medføre livsfare for patienten, hvis glaspartikler føres ind i blodbanen med midlet.
MSD kender dog ikke til tilfælde, hvor det er sket i forbindelse med denne sag.
Kilde: MSD
Dansk-udviklet middel mod knoglemarvskræft overgår forventninger
Det danske firma Genmab kunne i går stolt præsentere positive salgstal fra deres kræftmiddel Darzalex, der i tredje kvartal når en omsætning på 1,58 mia. dollars for året. Det skriver Genmab.
Beløbet svarer til 10,1 mia. kroner, som firmaet også får andel i, da Genmab opdagede midlet og senere indgik licensaftale med det amerikanske firma Janssen om udvikling, fremstilling og markedsføring.
Kilde: Genmab
Gates-fond kaster 770 mio. kr. efter generisk udvikling af COVID-pille
Den amerikanske fond Bill & Melinda Gates Foundation vil afsætte 120 mio. dollars svarende til 770 mio. kr. til at fremskynde udviklingen af generiske udgaver af MSDs antivirale pille mod COVID-19. Det skriver Stat.
Fonden vil på den måde sikre, at lav- og mellemindkomstlande også får adgang til lægemidlet, der endnu ikke er godkendt af FDA.
Ambitionen med donationen er, at de otte firmaer, som allerede har indgået licensaftaler med MSD, allerede nu begynder at klargøre deres faciliteter og ikke venter med det, indtil de har set, hvor stor efterspørgslen bliver.
Kilde: Stat
FORSKNING
Topforskers dom: Her blev ECTRIMS for alvor interessant
Dagens Pharma har taget en snak med overlæge og professor Finn Sellebjerg om de mest interessante forskningsnyheder fra årets kongres for European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis.
FORSKNING
5 danske højdepunkter fra årets ECTRIMS
Den årlige kongres for European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis (ECTRIMS) er slut, og vi ser tilbage på, hvad danske forskere bidrog med til kongressen.
- BioMedical Design | Ansøgningsfrist: 15/03/2023
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 29/01/2023
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 28/02/2023
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Rikke Esbjerg