medicinmangel
Trods stor modstand er lovforslag om medicinlagre vedtaget
Snart skal medicinalvirksomheder til at opbygge lagre af kritisk medicin, efter at Folketinget har vedtaget et nyt lovforslag. Ordningen skal evalueres inden for to år, hvilket glæder professor Anton Pottegård.
kræft
Behandling af kvinder med livmoderkræft med dostarlimab er uafhængig af dMMR-status
RUBY-studiet, hvor kvinder med livmoderkræft er blevet behandlet med immunterapien dostarlimab, bliver ved med at kaste positive resultater af sig. Nu viser en ny posthoc-analyse af data fra studiet, at effekten af behandlingen er lige god hos kvinder med muteret eller methyleret dMMR.
Britiske NICE overvejer bred adgang til Mounjaro
Det britiske organ the National Institute for Health and Care Excellence (NICE) overvejer at give patienter en bred adgang til Eli Lillys vægttabsmiddel, som bliver markedsført under Mounjaro i Storbritannien. Det viser et udkast til en vejledning, skriver mediet FirstWord Pharma.
Patienter kan få dækket udgifterne til Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy. Det er dog et krav, at det bliver brugt sammen med en specialiseret vægttabs-service. I udkastet til den nye vejledning er der ikke lagt op til, at tirzipatide, som er det aktive stof i Mounjaro, skal underlægges samme krav.
Kilde: FirstWord Pharma
FDA-panel stemmer imod MDMA-baseret behandling
Et panel af eksperter, som rådgiver FDA, den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, har stemt imod at godkende en behandling til PSTD, som er baseret på MDMA. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Panelet mente bl.a., at fordelene ikke oversteg behandlingens risici. FDA, som ikke er pålagt at følge anbefalingen fra det rådgivende panel, forventes at tage beslutning i august.
Kilde: Reuters
Forskere sætter spørgsmålstegn ved advarsel fra EMA
Et hold af forskere har ikke fundet en sammenhæng mellem fædres brug af epilepsimedicinen valproat og risikoen for at få et barn med psykiske udviklingsforstyrrelser. Det skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har i januar advaret mod netop dette. Men forskerne fra Aarhus Universitetshospital, hvis resultater er publiceret i JAMA Network Open, har ikke fundet en sammenhæng.
Kilde: Aarhus Universitetshospital
Forskere: Blodprøve kan forudsige, om brystkræft vender tilbage
En ny blodprøve, som dog er på et tidligt stadie, kan forudsige, om brystkræft vil vende tilbage til en patient. Testen kan komme med forudsigelsen flere år før, at kræften kan ses på scanninger.
Det skriver det britiske medie BBC. Det er et hold af forskere fra the Institute of Cancer Research, som ligger i den britiske hovedstad, London, der står bag forskningen.
Kilde: BBC
politik
Ny økonomiaftale skal hjælpe med at styre medicinudgifter
En ny økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner sikrer regionerne 2,1 mia. kroner mere til sundhed i 2025. Aftalen lægger også en ny opgave over til Medicinrådet og har fokus på redskaber til at styre medicinudgifter.
videnskab
Danske forskere tog kegler på årets EAACI-kongres
Banebrydende arbejde inden for provokationstests for lægemiddelallergi, en ambitiøs plan for interventioner til at forhindre børn i at udvikle astma, interessante resultater fra forsøg med allergen immunterapi og kønsforskelle i risiko for udvikling af astma. Det var nogle af de danske tophistorier fra den netop overståede kongres for European Academy of Allergy & Clinical Immunology (EAACI).
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen