brystkræft
Topforsker: Disse resultater fik stående ovationer på ASCO
Professor og overlæge Signe Borgquist mener, at resultater præsenteret på ASCO 2022 kommer til at være en gamechanger inden for behandling af kvinder med metastaserende brystkræft.
endetarmskræft
Imponerende prækliniske data og mulig behandlingsændring ved endetarmskræft var nogle af de danske højdepunkter på ASCO
ASCO er slut for i år, og vi ser tilbage på, hvad de danske forskere tog med til den årlige amerikanske kræftkongres. Der var flere spændende studier, der blandt andet fokuserede på stråleterapi og immunterapi.
kræft
Danskudviklet kræftlægemiddel viser voldsom effekt i prækliniske studier – nu bliver det testet i mennesker
Danske MonTa Biosciences er på baggrund af overvældende gode resultater med virksomhedens kræftlægemiddelkandidat i prækliniske studier gået i gang med de første forsøg i mennesker. Studiet er netop blevet præsenteret på ASCO.
USA vil udvide testning for abekopper
I USA er der indtil videre opdaget 45 tilfælde af abekopper i 16 stater, og nu vil de amerikanske myndigheder skrue op for testningen. Det skriver Reuters.
Indtil videre har amerikanske testlaboratorier undersøgt 300 prøver for abekopper, men det tal skal stige dramatisk i et forsøg på at inddæmme smitten.
Flere eksperter anbefaler, at man får kommercielle aktører til at teste for abekopper, da de er vant til at udføre forskellige slags tests hurtigt.
Kilde: Reuters
Der skal advarsel om selvmord på piller mod skaldethed
Den amerikanske sundhedsmyndighed FDA vil ikke fjerne det populære lægemiddel Propecia mod skaldethed fra markedet, men der skal på indlægssedlen anføres, at nogle mænd, der har taget midlet, har haft selvmordsadfærd. Det skriver Reuters.
Tidligere har FDA også krævet, at der på hårtabsmidlet blev anført, at indtag af lægemidlet er associeret med øget risiko for seksuel dysfunktion og depression.
Patientforeningen Post-Finasteride Syndrome Foundation bad allerede i 2017 om, at hårtabsmidlet helt blev fjernet fra markedet, men det ønske har FDA altså ikke valgt at efterkomme.
Kilde: Reuters
Positive data med RSV-vaccine fra GSK
GSK har meldt positive resultater ud vedrørende selskabets RSV-vaccine. Det skriver GSK i en pressemeddelelse.
Resultaterne stammer fra et fase 3-forsøg og er de første til at vise en positiv effekt af en vaccine mod RSV.
Ifølge pressemeddelelsen ydede vaccinen statistisk og klinisk signifikant beskyttelse mod RSV hos personer over 60 år.
GSK regner med at indsende en markedsføringsansøgning til forskellige regulatoriske myndigheder i anden del af 2022.
Kilde: GSK
FDA tæt på at godkende genterapi mod sjælden blodsygdom
Et ekspertpanel under den amerikanske sundhedsmyndighed FDA anbefaler enstemmigt en godkendelse af Bluebird Bios beti-cel genterapi til behandling af personer med beta thalassæmi. Det skriver Fierce Pharma.
Anbefalingen kommer blot 24 timer efter, at et andet ekspertpanel under FDA har anbefalet en godkendelse af en anden genterapi fra Bluebird Bio, eli-cel, til behandling af en sjælden neurologisk lidelse.
Denne anbefaling kom, på trods af at behandlingen er blevet associeret med øget risiko for udvikling af kræft.
FDA forventer at komme med endelige udmeldinger om de to genterapier i august og september.
Kilde: Fierce Pharma
god klinisk praksis
Leo Pharma får hård kritik: Holdt GCP-inspektører for døren
Lægemiddelstyrelsen blev mødt af en lukket dør, da styrelsens GCP-inspektører efterspurgte vigtig dokumentation for to af Leo Pharmas studier af eksemmedicin. Inspektørerne fandt også væsentlige mangler i beskrivelserne i den kliniske studierapport.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Rikke Esbjerg