Curevac opgiver mulig COVID-19-vaccine

Biotekselskabet Curevac har meddelt, at det har trukket sig fra processen med at få godkendt sin kandidat til en vaccine mod COVID-19, CVnCoV.

Samtidig aflyser Curevac sine aftaler om forhåndssalg af millioner af doser, og satser i stedet på at udvikle en mRNA-vaccine i samarbejde med GlaxoSmithKline.

Beslutningen er bl.a. begrundet i, at Curevac vurderer, at den tidligst mulige godkendelse af CVnCoV vil ske i andet kvartal af 2022. På det tidspunkt ventes vaccinekandidaterne fra anden generation af vaccineprogrammet at være i en fremskreden fase af den kliniske udvikling.

Kilde: Curevac og EMA

Patienter med skizofreni har fået halveret deres medicinforbrug

Målrettet nedtrapning har gjort det muligt at halvere forbruget af medicin hos patienter med skizofreni. En del er blevet helt fri af medicin, viser en evaluering fra en indsats med 78 patienter på Psykiatrisk Center Glostrup, som Sundhedsstyrelsen har givet midler til via en satspulje.

Målet med puljen var at afprøve nye behandlingsmetoder, der kan være med til at vise, hvordan patienter i psykiatrien kan få et mindre forbrug af medicin.

Det er lykkedes at nå målet, og 10 pct. af patienterne blev helt medicinfri, mens 52 pct. fik halveret eller yderligere nedbragt deres brug af medicin. De foreløbige resultater peger på, at der er tale om langvarige effekter.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Tidlig indsats giver langtidseffekt på sklerose

Medicinalkoncernen Roche har på den europæiske kongres for multipel sklerose ECTRIMS præsenteret data for op til otte års brug af lægemidlet Ocrevus (ocrelizumab), som viser, at tidlig og vedvarende behandling reducerer risikoen for forværring af handicap ved progressiv multipel sklerose, og for at patienter med attakvis multipel sklerose får brug for ganghjælpemidler.

Ocrevus er det hidtil eneste lægemiddel, som er godkendt til behandling af både attakvis og progressiv multipel sklerose.

Kilde: Roche

Kvalmeforebyggende middel viser livsforlængende effekt blandt kræftpatienter

Patienter med kræft i bryst, pancreas, ovarier, livmoder eller livmoderhals kan måske overleve længere, hvis de i forbindelse med det kirurgiske indgreb får det kvalmestillende middel dexamethason. Det viser resultater fra et stort amerikansk studie, baseret på data fra ca. 78.000 patienter, som er præsenteret på den amerikanske anæstesiologikongres ASA.

Tre måneder efter operationen var dødeligheden blandt de patienter, der ikke havde fået dexamethason, tre gange højere end blandt de patienter, der havde fået midlet.

Justeret for en række faktorer, bl.a. at dexamethason ofte gives til yngre patienter, havde de patienter, der fik midlet, fortsat en 21 pct. reduceret risiko for at dø inden for et år efter operationen.

Kilde: ASA