neurologi
Signalmolekyle kan rumme nøglen til kuren mod ALS og alderdom
Muskler kommunikerer med motorneuronerne ved hjælp af et molekyle, som forskere nu tester som en mulig kur mod alt fra diabetes til ALS og alderdom.
Genmab opjusterer forventninger til salg af lægemidler
Genmab, der netop har opjusteret forventningerne til 2021, kom ud af tredje kvartal med stor fremgang på både top- og bundlinje i forhold til samme periode sidste år. Det skriver Medwatch.
De lægemidler, som Novartis, Horizon og Janssen sælger for Genmab, overgik alle sammen salgsforventningerne, hvilket betyder, at Genmab opjusterede forventningerne til årsomsætningen fra tidligere 7,3-7,9 mia. kr. til nu 7,9-8,5 mia. kr.
Samtidig er topchefen i Genmab, Jan van der Winkel, fortsat fokuseret på at udvikle de næste storsælgende molekyler. Derfor udbetaler Genmab stadig ikke udbytte til aktionærerne.
Kilde: Medwatch
EMA undersøger Modernas vaccine til børn ned til seks år
Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA har igangsat en undersøgelse af muligheden for at vaccinere børn ned til seks år med Modernas COVID-19-vaccine. Det skriver EMA i en pressemeddelelse.
Vaccinen er for nuværende godkendt til vaccinering af børn ned til 12 år.
EMA skriver i pressemeddelelsen, at de vil evaluere alle data, og at de forventer, at processen vil tage omkring to måneder.
Agenturet vil løbende melde ud om processen.
Kilde: EMA
Brug af statiner ved leddegigt opvejer risikoen for TD2
Et nyt britisk studie viser, at fordelene ved behandling med statiner til personer med leddegigt opvejer de relaterede risici for udvikling af type 2-diabetes. Det skriver Medscape.
I studiet har flere end 16.000 briter deltaget.
Konklusionen i studiet er, at personer med leddegigt, der er i behandling med statiner, ikke har forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med et bredt udsnit af befolkningen.
Ydermere fortæller forskerne, at selv hvis en person med leddegigt udvikler type 2-diabetes, vil statinerne fortsat virke på patientens kardiovaskulære risiko og risiko for dødsfald på samme måde som hos personer uden diabetes.
Kilde: Medscape
Novo Nordisk er uenig i forslag om ændret tilskud til hurtigtvirkende insulin
Novo Nordisk er ikke enig i en vurdering fra Medicintilskudsnævnet, der betyder, at selskabets hurtigtvirkende insulinprodukt Fiasp kan ende med et generelt klausuleret tilskud frem for et generelt tilskud. Det fremgår af et høringssvar fra Novo Nordisk, skriver Medwatch.
Medicintilskudsnævnet har lagt op til, at Fiasp vil få ændret sin tilskudsstatus fra generelt tilskud til generelt klausuleret tilskud, og det vil betyde, at en mindre gruppe af patienter vil få adgang til medicinen.
Ændringsforslaget fra Medicintilskudsnævnet kommer efter, at Lægemiddelstyrelsen har anmodet nævnet om at revurdere tilskudsstatus for insuliner.
Kilde: Medwatch
covid-19
GLP-1-midler reducerer muligvis risikoen for alvorlig COVID-19
Amerikansk forskning tyder på, at personer, der er i behandling for type 2-diabetes med en GLP-1-receptoragonist, har lavere risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med COVID-19.
- Lægemiddelstyrelsen | Ansøgningsfrist: 18/04/2023
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Rikke Esbjerg