infektionsmedicin
Professor: GSK i front i kapløbet om en RSV-vaccine
Verdens største medicinalfirmaer har kastet sig ind i kampen om udviklingen af en vaccine mod RSV. Længst i processen står britiske GSK. Selvom der endnu ikke findes forebyggende behandling mod luftvejsinfektionen, er det usikkert, om danske myndigheder udbyde vaccinen, vurderer infektionsmediciner Jan Gerstoft.
Regionernes udgifter til lægemidler stiger
Udgifterne til lægemidler er steget med godt 34 mio. kr i forhold til samme periode sidste år, svarende til en mindre procentvis stigning på 0,8 pct.
Det skriver Amgros i sin markedsovervågning for andet kvartal.
I første halvår af 2022 indkøbte regionerne hospitalslægemidler via Amgros for over 4,1 mia. kr.
I det første halvår har regionerne indkøbt lægemidler til en lidt højere pris, end det var tilfældet i første halvår af 2021.
Det fremgår af mængderne, som stiger mindre, end det er tilfældet for indkøbet opgjort i kroner.
Amgros har opnået en rabat på næsten 46 pct. i forbindelse med udbud eller forhandling af lægemidler i første halvår af 2022.
Kilde: Amgros
Bavarian Nordic indgår aftale med amerikansk firma om påfyldning af abekoppevaccine
Bavarian Nordic meddelte i sidste uge, at virksomheden har indgået en aftale med amerikanske Grand River Aseptic Manufacturing (GRAM) om påfyldning af firmaets abekoppevaccine.
Det skriver Bavarian Nordic i en pressemeddelelse.
Bavarian Nordic er presset på leveringen af de mange store ordrer på firmaets vaccine mod abekopper. Specifikt knytter flaskehalsen sig til den del af fremstillingsprocessesen, som GRAM nu delvist tager sig af.
Behovet for assistance fra et firma som GRAM skal ses i lyset af, at Bavarian Nordic modtog en ordre på 2,5 millioner doser af abekoppevaccinen i sommer.
Dermed har Bavarian Nordic ordrer på 5,5 millioner doser til levering i 2022 og 2023.
Kilde: Bavarian Nordic
EMA ændrer vejledning for vaccinationsmetode for abekoppevaccine
EMA har opdateret sin vejledning for vaccinationsmetoden med henblik på at imødekomme den høje efterspørgsel på vacciner mod abekopper.
Det skriver Lægemiddelstyrelsen på sin hjemmeside.
Vaccinen er godkendt til at blive givet som subkutan injektion, hvilket vil sige ind under huden.
EMA lægger nu op til, at læger i stedet giver vaccinen ved en mere specialiseret vaccinationsmetode, en intradermal injektion, hvor vaccinen lægges ind i det øverste hudlag. Ved den metode skal der kun anvendes en femtedel af den dosis, som man anvender ved subkutan brug.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen
Første kvinde i Danmark smittet med abekopper
Det første tilfælde af abekopper hos en kvinde i Danmark er netop blevet konstateret.
Det skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside.
I sidste uge blev den første kvinde i Danmark testet positiv med abekopper. Kvindens prøve er testet tre gange og er positiv, oplyser Statens Serum Institut.
Der foregår i øjeblikket en smitteopsporing ved Styrelsen for Patientsikkerhed.
Da abekopper smitter ved direkte kontakt, er det forventeligt, at der med det nuværende antal smittetilfælde blandt mænd, der har sex med mænd, også vil ses enkelte smittetilfælde i andre grupper.
Kilde: SSI
lægemiddeleksport
Medicinalindustrien slår rekord: Lægemidler udgør 17 pct. af dansk eksport
Dansk medicinalindustri er i vækst. Med 76,6 mia. kr. i indtægter fra salg af lægemidler til udlandet i 1. halvår af 2022 slår industrien sin egen rekord fra 2020. Den positive udvikling lægger op til, at rammerne for medicinalindustrien forbedres, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.
- Lægemiddelstyrelsen | Ansøgningsfrist: 18/04/2023
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Rikke Esbjerg