Pharma Nord trak egen licens efter graverende fejl

Lægemiddelstyrelsens GCP-inspektører fandt så mange problematiske forhold på deres inspektion af Pharma Nords studie af naturlægemidlet Q10, at inspektørerne så sig nødsaget til at alarmere tidskriftet, der havde viderebragt studiets resultater. Inspektionen var dyre lærepenge for det danske firma, der i dag har omskrevet deres manual for kliniske forsøg.

Annonce

Husk at spørge en kvinde – og alle de andre

Repræsentation i kliniske studier er et vigtigt emne at problematisere kontinuerligt. Inddragelse af overvejelser om risiko, sårbarhed og videnskabelig soliditet tilføjer en række vigtige nuancer, der må tages i betragtning sammen med overvejelser om køn.

EU køber 110.000 doser abekoppevaccine

EU underskrev tirsdag en kontrakt med Bavarian Nordic om levering af 110.000 doser abekoppevaccine til unionens medlemslande. Det skriver Medwatch.

Indtil videre har der været 900 tilfælde af abekopper i Europa og omkring 1.400 globalt.

Bavarian Nordics vaccine er ikke godkendt specifikt til abekopper i EU, men det er den i USA og Canada.

Aftalen fik Bavarian Nordic til for fjerde gang på få uger at opjustere forventningerne til årsregnskabet.

Kilde: Medwatch

Genmab med flotte data fra forsøg med epcoritamab

På den netop overståede kongres for European Hematology Association (EHA) fremlagde Genmab flotte data med selskabets eksperimentelle lægemiddel epcoritamab til behandling af patienter med tilbagevendt eller behandlingsgenstridigt stort B-celle lymfom. Det skriver Genmab i en pressemeddelelse.

63 pct. af patienterne opnåede et respons ved behandlingen, og 39 pct. opnåede et komplet respons.

Blandt patienter, som ikke forinden var blevet behandlet med CAR-T-celleterapi, var tallene hhv. 69 pct. og 42 pct.

For patienter, der forinden var behandlet med CAR-T-celleterapi, lød tallene på 54 pct. og 34 pct.

Kilde: Genmab

Annonce

Sundhedsstyrelsen laver anbefalinger for brug af binyrebarkhormon ved COVID-19

Sundhedsstyrelsen er gået i gang med at udarbejde en serie anbefalinger for at sikre, at brugen af lægemidler til at forebygge og behandle COVID-19 tager udgangspunkt i den nyeste viden på området.

Derfor har Sundhedsstyrelsen nu udsendt de første anbefalinger vedrørende brugen af binyrebarkhormon til personer med COVID-19. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Anbefalingen rummer både for og imod at benytte lægemidlet i givne situationer, og formålet med anbefalingerne er at forebygge infektion, forebygge sygdom efter smitte eller forebygge alvorlig sygdom med covid-19.

Anbefalingerne skal indarbejdes i de kilder, som læger og andre sundhedspersoner bruger i deres kliniske hverdag, eksempelvis lokale instrukser på hospitalerne og i Lægehåndbogen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

USA vil udvide testning for abekopper

I USA er der indtil videre opdaget 45 tilfælde af abekopper i 16 stater, og nu vil de amerikanske myndigheder skrue op for testningen. Det skriver Reuters.

Indtil videre har amerikanske testlaboratorier undersøgt 300 prøver for abekopper, men det tal skal stige dramatisk i et forsøg på at inddæmme smitten.

Flere eksperter anbefaler, at man får kommercielle aktører til at teste for abekopper, da de er vant til at udføre forskellige slags tests hurtigt.

Kilde: Reuters