pharma-debat
Døren lukker i for danskernes adgang til ny, innovativ medicin
Det glansbillede af den danske life science-industri, som politikerne lægger frem, stemmer ikke overens med virkeligheden. Et af de helt store problemer er, at vi i Danmark siger mere nej end ja til at tage ny og innovativ medicin i brug, skriver Julie Brooker, adm. direktør i Janssen.
Moderna og Pfizer/BioNTechs COVID-19-vacciner anbefales til børn
EMA’s ekspertkomité CHMP anbefaler at udvide brugen af Modernas COVID-19-vaccine, Spikevax, samt Pfizer/BioNTechs vaccine, Comirnaty, til at inkludere børn fra 6 måneder til henholdsvis 5 og 4 år.
Det skriver EMA.
Doserne for begge vacciner i de nye aldersgrupper vil være lavere end til de allerede godkendte aldersgrupper.
En undersøgelser viser nemlig, at immunresponset på den lavere dosis med Spikevax og Comirnaty hos børn fra 6 måneder er sammenligneligt med det, der ses ved den højere dosis hos personer mellem 18 og 25 år.
Kilde: EMA
BMS præsenterer opløftende resultater for firmaets lægemiddel mod hudkræft
Bristol Myers Squibb (BMS) har netop præsenteret resultaterne fra et omfattende fase 3-studie, hvor Opdivo (nivolumab) opfyldte forsøgets primære endepunkt om recidivfri overlevelse.
Det skriver BMS.
Studiet er et randomiseret, dobbeltblindet studie, hvor 790 patienter deltog. I studiet viste Opdivo at reducere risikoen for tilbagefald eller død med 58 pct. sammenlignet med placebo.
Opdivo gives som adjuverende terapi til patienter med stadie IIB eller IIC melanom, som er en form for hudkræft med ukontrolleret vækst af pigmentproducerende celler i huden.
Kilde: BMS
GSK’s vaccine mod helvedesild giver mindst ti års beskyttelse
Nye data viser, at GSK’s vaccine Shingrix mod helvedesild kan give mindst 10 års beskyttelse mod sygdommen hos voksne fra 50 år.
Det skriver GSK.
Resultaterne kommer fra et forlænget studie af to fase 3-forsøg med vaccinen, som 7.413 personer er med i. De foreløbige data viser en samlet effekt på mere end 80 pct. over opfølgningsperioden op 6 til 10 år efter indledende vaccination.
GSK’s rekombinante vaccine mod helvedesild er den første godkendte vaccine, der kombinerer et ikke-levende antigen med GSK’s adjuvant.
Kilde: GSK
Ny rapport kritiserer insulingiganter for manglende fokus på fattige lande
I en ny rapport fra Access to Medicine Foundation kritiserer organisationen insulinproducenter som blandt andre Novo Nordisk for at glemme diabetikere i verdens mest fattige lande.
Det skriver Medwatch.
Mens insulingiganterne har fuldt fokus på at sælge insulin til rige lande i Europa og USA, har 24 af verdens mest fattige lande slet ikke adgang til insulin. Nyere insuliner bliver slet ikke gjort tilgængelige for verdens lav- og mellemindkomstlande.
Novo Nordisk reagerer på rapporten ved at finde det positivt, at der bliver sat fokus på problemstillingen, men virksomheden efterspørger fælles løsninger.
Kilde: Medwatch
Label
Medicinrådet skal stramme mødeledelsen: »Vi har måske givet for god plads til dialog«
Diskussionslysten skal måske tøjles i Medicinrådet, hvor et af Danske Regioners ni tiltag for nedbringelse af sagsbehandlingstiden handler om strammere mødeledelse. I et interview med Dagens Pharma afviser Steen Werner Hansen ikke, at de faglige diskussioner somme tider bliver længere end, hvad godt er.
- Lægemiddelstyrelsen | Ansøgningsfrist: 18/04/2023
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen