Annonce

WHO lancerer mRNA-vaccine-hub i Sydafrika

Verdenssundhedsorganisationen WHO har officielt lanceret sin teknologi-hub i Cape Town i Sydafrika, som skal fokusere på mRNA-vacciner. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Faciliteterne blev etableret under COVID-19-pandemien for at hjælpe fattigere lande, som havde problemer med at få adgang til medicin mod virussen.

Kilde: Reuters

Novo Nordisk Fonden finansierer flere kvinder end mænd

Mere end halvdelen eller 52 procent af de videnskabelige stillinger, som Novo Nordisk Fonden finansierer, er besat af kvinder.

Det er første gang nogensinde, at flere kvinder end mænd modtager bevillinger fra fonden. Det skriver Science Report.

Fonden støtter godt 8.000 videnskabelige stillinger, hvor de fleste af dem er i Danmark. Det viser fondens impactrapport fra sidste år.

Kilde: Science Report

Den amerikanske højesteret bevarer bred adgang til abortpille

I USA har den amerikanske højesteret blokeret nye restriktioner, som er vedtaget af lavere retsinstanser, mod en udbredt abortpille.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den beslutning blev taget godt imod af den amerikanske præsident, Joe Biden. Hans administration forsvarer, at der fortsat skal være adgang til lægemidlet.

Kilde: Reuters

SSI: Polio er stadig en global trussel

Der er sket en usædvanlig smittespredning med poliovirus i 2022. Det skriver Statens Serum Institut (SSI).

Flere vestlige lande, som har været fri for polio i årtier, har oplevet smitte med polio sidste år.

Derudover har flere lande, der ligger i kendte risikoområder, oplevet en stigning i antallet af personer smittet med polio. De har enten været forårsaget af såkaldt vild poliovirus eller vaccinefremkaldt poliovirus.

Den globale poliosituation udgør stadig en folkesundhedsmæssig krise af international betydning. Det har Verdenssundhedsorganisation WHO’s krisekomité ifølge SSI besluttet på sit seneste møde.

Kilde: Statens Serum Institut

Annonce

Kommissionsformand er på en særdeles vanskelig opgave

For få uger siden nedsatte regeringen en sundhedsstrukturkommission. Kommissionen har både ‘sigtelinjer’ og bundne rammer. Men hvordan løser man en opgave, hvor sigtelinjer fremstår direkte modstridende, og reelle løsninger formentlig vil møde massiv faglig og politisk modstand? 

Flere job