debat
Offentlig-privat samarbejde for læger: Farligt, fordomsfuldt eller frugtbart?
Ved første øjekast er der utrolig langt fra vice president of research and development i en medicinalvirksomhed til afdelingslægen på nefrologisk sengeafsnit. Spørgsmålet er, om de nuværende regler for lægers samarbejde med industrien forhindrer, at de to kan samarbejde.
Kåre Schultz tjener mere end europæiske chef-kolleger
Den danske topchef i generikaproducenten Teva Kåre Schultz ligger med en årsløn på 98,9 mio. kr. i toppen af lønhierarkiet i europæisk pharma. Det skriver Endpoints News.
Til sammenligning tjener Roches adm. direktør Severin Schwan 83,4 mio. kr. årligt, mens Novartis’ Vas Narasimhan indkasserer 80,7 mio. kr. om året for sit arbejde som øverste chef.
Trods førerpositionen foran sine europæiske kolleger er der stadig langt op til de amerikanske. Alex Gorsky, der er adm. direktør i J&J, tjener 179,7 mio. kr. om året. Eli Lillys Dave Ricks tjener 159,5 mio. kr. om året.
Kilde: Endpoints News
Leo Pharma ramt af kolossalt underskud på 4,9 mia. kroner
Et af landets største medicinalfirmaer, Leo Pharma, rammer bunden med et underskud på 4,9 mia. kr. Det skriver firmaet i sin årsrapport.
Det dundrende underskud har mange forklaringer. Blandt de vigtigste er en forsinkelse af det store håb tralokinumab til behandling af eksem i USA, en floppet lægemiddelkandidat, store investeringer i pipelinen og dyre IT-projekter.
Leo Pharma forventer også et underskud i 2022, men er allerede undervejs i en turnaround, der skal sikre overskud i 2023 på baggrund af væksthåbet tralokinumab mod atopisk dermatitis.
Kilde: Leo Pharma
Bavarian Nordic indgår licensaftale på RSV-vaccine
Det danske biotekselskab har solgt licensrettigheder på deres RSV-vaccine til kinesiske Nuance Pharma. Det skriver Bavarian Nordic i en fondsbørsmeddelelse.
Nuance Pharma opnår rettigheder til kommercialisering af vaccinen i Kina, Hong Kong, Macau, Taiwan, Sydkorea og Sydøstasien og vil være ansvarlig for afholdelsen af alle omkostninger hertil, inklusive udgiftstunge udviklings- og regulatoriske omkostninger.
Derudover kan Bavarian Nordic modtage op til 1,5 mia. kr. i forud- og milepælsbetalinger samt stigende, tocifrede royaltybetalinger.
Kilde: Bavarian Nordic
Tre danske pharma-chefer stiller op som kandidater i Lif-bestyrelsen
Landechef i MSD Catherine Williams, landechef i AstraZeneca Christof Bischoff og landechef i Roche Darine Ghanem stiller op til bestyrelsen i Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Det skriver Medwatch.
Der bliver kamp om de tre pladser, som er på valg tirsdag i næste uge, hvor Lif afholder generalforsamling.
I dag varetages posterne af landechef i Amgen Tore von Würden, landechef i Janssen Julie Brooker Enevoldsen og landechef i Bristol Myers Squibb Denmark Anders Thelborg, som alle stiller op for en periode mere.
Kilde: Medwatch
smertebehandling
To skud binyrebarkhormon reducerer behovet for morfin ved knæoperationer
Ny dansk forskning viser, at hvis patienter bliver behandlet med to skud binyrebarkhormon i forbindelse med en operation for at få udskiftet hele knæet, så falder deres efterfølgende behov for smertedækning med morfin.
- BioMedical Design | Ansøgningsfrist: 15/03/2023
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 29/01/2023
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 28/02/2023
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Rikke Esbjerg