diabetes
Nye studier cementerer effekten af ugentlig insulin
Resultaterne fra Novo Nordisks studier af firmaets ugentlige insulin er ifølge en af landets førende diabetesforskere, professor og overlæge Filip Krag Knop, så stærke, at der efter alt at dømme venter en snarlig myndighedsgodkendelse.
Lundbeck-middel viser resultater mod demens
Lundbeck og Otsuka Pharmaceuticals løfter nu sløret for positive resultater i det kliniske fase 3-forsøg med brexpiprazol til behandling af agitation hos patienter med Alzheimers demens.
Det skriver Lundbeck i en pressemeddelelse.
Studiet konkluder, at der er en statistisk signifikant forskel i den gennemsnitlige ændring fra baseline til uge 12 mellem brexpiprazol og placebo.
De fuldstændige undersøgelsesresultater er endnu ikke tilgængelige. Yderligere analyser vil blive udført for at bestemme brexpiprazols fulde potentiale, men allerede nu planlægger Lundbeck og Otsuka en regulatorisk ansøgning til FDA senere i 2022.
Kilde: Lundbeck
Enhertu godkendt af FDA til kvinder med HER2-lav brystkræft
AstraZeneca og Daiichi Sankyos Enhertu (trastuzumab deruxtecan) er blevet godkendt af FDA til voksne patienter med HER2-lav brystkræft.
Det skriver AstraZeneca i en pressemeddelelse.
Behandlingen er godkendt til patienter, som tidligere har modtaget kemoterapi, eller som har udviklet sygdomstilbagefald.
Enhertu er et såkaldt specifikt konstrueret HER2-rettet antistoflægemiddel-konjugat (ADC).
Godkendelsen fra FDA er baseret på resultaterne fra DESTINY-Breast04 fase 3-studiet. I forsøget reducerede Enhertu risikoen for sygdomsprogression eller død med 50 pct. i forhold til kemoterapi
Kilde: AstraZeneca
Genmab og BioNTech i samarbejde om monoklonale antistoffer
Genmab og BioNTech udvider deres samarbejde om at udvikle og kommercialisere nye immunterapier til behandling af cancerpatienter.
Det skriver Genmab i en pressemeddelelse.
Således vil Genmab og BioNTech arbejde på at forske, udvikle og kommercialisere nye monospecifikke antistofkandidater til forskellige cancerindikationer.
Siden 2015 har virksomhederne arbejdet på fælles udvikling af bi-specifikke kræftantistoffer med det formål at forbedre immunterapimulighederne for kræftpatienter.
Kilde: Genmab
Kræftpatienter har gavn af fjerde stik med COVID-19-vaccine
Det fjerde stik mod COVID-19 har stor effekt blandt kræftpatienter, viser nyt studie fra SDU og Odense Universitetshospital.
Det skriver SDU på sin hjemmeside.
Forskningsresultater fra SDU og Odense Universitetshospital viser, at patienter med kræft har god effekt af fjerde vaccine med enten Pfizer og Biontechs eller Modernas vaccine i det offentlige vaccinationsprogram mod COVID-19.
Det gælder både patienter med kræftformer relateret til blodet – de såkaldte hæmatologiske kræftformer – og patienter med solide kræftformer såsom lunge-, tyktarms- og brystkræft.
Kilde: SDU
- BioMedical Design | Ansøgningsfrist: 15/03/2023
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 29/01/2023
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 28/02/2023
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Rikke Esbjerg