diabetes
Nye EASD/ADA-guidelines: Bredere anbefalinger for brug af organbeskyttende diabetesmidler
Organbeskyttelse og vægtkontrol får endnu mere fokus i nye fælles europæiske/amerikanske guidelines for behandling af type 2-diabetes. Professor Peter Rossing har præsenteret de nye fælles guidelines på EASD.
Brostrøm afviser systematisk underdosering
Søren Brostrøm tog i den grad til genmæle i går i en pressemeddelelse, hvor han pure afviser DR’s afsløring om, at omkring tre millioner danskere systematisk er blevet underdoseret på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om COVID-19-vaccinerne.
Det skriver SST.
»Den grundlæggende præmis for hele DR’s historie er forkert, og der er hverken tale om en afsløring eller om systematisk underdosering. Det er også helt forkert at fremhæve, at vi skulle have overhørt eller ignoreret advarsler,« siger han i pressemeddelelsen.
Kilde: SST
Job-boom i hovedstadens pharmaindustri
Ifølge Øresundsinstituttet er der de seneste fem år kommet 200 nye virksomheder og blevet skabt 10.500 flere job inden for pharmaindustrien i Østdanmark.
Det skriver TV2 Lorry.
»Der er ikke nogen tvivl om, at København spiller en kæmpe rolle i dansk life science-industri. Det er der, hvor vi ser den største tilvækst, og der hvor langt størstedelen af firmaerne ligger,« siger postdoc Louise Druedahl fra Centre for Advanced Studies in Biomedical Innovation Law (CeBIL).
Kilde: TV2 Lorry
Inge Marie Svane jubler over opsigtsvækkende resultater
En af Danmarks førende kræftforskere Inge Marie Svane har i forsøg med T-celler tredoblet overlevelsen hos patienter med modermærkekræft sammenlignet med standardbehandling med BMS’ Yervoy (ipilimumab).
Det skriver Herlev Hospital.
Hos knap halvdelen af patienterne, som fik T-celleterapi, blev metastaserne mindre. Hos 20 pct. af patienterne forsvandt metastaserne helt, og patienterne var kræftfri, mod syv pct. med standardbehandling med ipilimumab.
»Det er de 20 pct., som har den største chance for at blive langtidsoverlevere og måske endda helbredt,« siger hun.
Kilde: Herlev Hospital
BMS’ kombinationsbehandling mod hudkræft er godkendt
EU-Kommissionen godkender kombinationsbehandlingen Opdualag (nivolumab og relatlimab) som førstelinjebehandling af hudkræft hos voksne og unge over 12 år med en PD-L1-ekspression på mindre end én pct.
Det skriver BMS.
Kombinationsbehandlingen består af PD-1-hæmmeren nivolumab og det nye LAG-3-blokerende antistof relatlimab, som i kombination i studier har mere end fordoblet den median progressionsfrie overlevelse sammenlignet med nivolumab som monoterapi.
Kilde: BMS
hjerte-kar
Sværere for kvinder end mænd at få anbefalet hjertebeskyttende medicin
Især kvinder med diabetes, der har iskæmisk hjertesygdom eller hjertesvigt, får ikke i samme omfang som mænd med samme sygdomme behandling med hjertebeskyttende diabetesmidler som GLP-1-analoger og SGLT2-hæmmere. Det viser dansk studie præsenteret på EASD.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Rikke Esbjerg