nyheder
Ny behandling af graviditetskvalme rummer godt nyt – og er hulens dyr
Et nyt lægemiddel til behandling af graviditetskvalme er kommet på markedet i Danmark, og det glæder læge og forsker Anne Ostenfeld. Hun siger samtidig, at behandlingen ligger i den dyre ende i forhold til, hvad den består af.
Kilden til Dicillin-forurening fundet
Det har efter alt at dømme været en afvigelse fra de normale rengøringsprocedurer, der har ført til, at nogle kapsler af antibiotikummet Dicillin blev forurenet med multiresistente bakterier. Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.
Undersøgelserne, der har stået på siden starten af februar, viser, at den mest sandsynlige kilde til forureningen er nogle børster, der anvendes til at børste støv af det aktive stof af medicinkapslerne efter påfyldning.
Desuden viser undersøgelserne, at forureningen formentlig kun er sket på batches, som er blevet produceret i en periode, hvor de mistænkte børster ikke var blevet rengjort ordentligt.
Virksomheden Sandoz har tilbagekaldt al Dicillin, der er på markedet, og vil fortsætte med at teste al den tilbagekaldte medicin for, om der kan være mere forurening.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen
Antibiotika gavner ikke patienter indlagt med virusinfektioner
De fleste patienter, der bliver indlagt med en akut virusinfektion, modtager antibiotika som en foranstaltning mod samtidige infektioner med bakterier, men denne praksis gavner ikke overlevelsen, viser nyt studie. Det skriver Reuters.
Studiet stammer fra Norge, hvor 2.100 indlagte patienter i perioden fra 2017 til 2021 enten fik eller ikke fik antibiotika i forbindelse med en indlæggelse med en virusinfektion.
Resultatet af undersøgelsen viser, at det at komme i behandling med antibiotika ikke reducerede risikoen for at dø inden for 30 dage efter indlæggelse.
Under COVID-19-pandemien blev omkring 70 pct. af personer med en infektion med coronavirus behandlet med antibiotika, hvilket kan have bidraget til fremkomsten af multiresistente bakterier.
Kilde: Reuters
NICE anbefaler genterapi til sjælden genetisk sygdom
Den engelske sundhedsmyndighed NICE anbefaler brugen af genterapien eladocagene exuparvovec til behandling af børn med den super sjældne sygdom AADC, som kun 10 engelske børn lider af. Det skriver NICE i en pressemeddelelse.
AADC leder til en række alvorlige symptomer i blandt andet centralnervesystemet, mavetarmsystemet og det endokrinologiske system. Blandt andet har børn med sygdommen svært ved at holde hovedet, gå og sidde.
Indtil nu har der dog ikke været nogen behandling mod sygdommen.
Det er der dog nu med eladocagene exuparvovec, der med én enkelte infusion korrigerer den underliggende genetiske årsag til symptomerne.
NICE anbefaler eladocagene exuparvovec til behandling af personer over 18 mdr. med alvorlige former af AADC.
Kilde: NICE
BioNTech vil forske for én mia. euro mere i 2023
Biotekvirksomheden BioNTech har tjent styrtende på samarbejdet med Pfizer om en vaccine mod COVID-19, og nu skal nogle af de penge ud og arbejde.
BioNTech har netop meldt ud, at de vil bruge i omegnen af én mia. euro mere på forskning alene i 2023. Det skriver Medwatch.
BioNTech forventer således at bruge mellem 2,4 og 2,6 mia. euro på forskning i 2023.
Pengene skal blandt andet bruges på at teste en kombinationsvaccine mod influenza og COVID-19, en vaccine mod herpes, en vaccine mod malaria og en vaccine mod helvedesild.
BioNTech omsatte i hele 2022 for 17,3 mia. dollar.
Kilde: Medwatch
diabetes
»Moderne diabetesmedicin gør det sjovere at være diabetesprofessor i dag«
Antallet af mulige behandlinger til personer med type 2-diabetes er eksploderet, og derfor er det meget lettere at behandle patienter i dag sammenlignet med for 20 år siden. Men det kræver også, at vi på tværs af sektorer løfter opgaven med at få alle patienter i den bedst mulige behandling, siger overlæge og professor Tina Vilsbøll.
- OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus | Ansøgningsfrist: 09/06/2023
- Novo Nordisk | Ansøgningsfrist: 04/06/2023
- Ny vurdering af lægemidlers værdi kræver forberedelse
- Et nyt kapitel inden for behandling af Alzheimers
- 24 projekter fra hele landet er nomineret til Danmarks bedste kliniske forsøg
- Metformin kan give alvorlige bivirkninger
- FDA er begejstrede for Lundbeck-middel til personer med Alzheimers – dansk overlæge siger nej tak
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen