Magtens top 100
Mens staten støtter bredt, bestemmer Lars Rebien, hvor dansk forskning skal være i verdensklasse
Lars Rebien Sørensen er opflasket med mantraet om, at man selv skaber sine resultater. Som formand i Novo Nordisk Fonden kan han påvirke udviklingen på vigtige samfundsområder, når fondens mange milliarder hvert år skal doneres. Men med magt følger også ansvar.
Genmabs tisotumab viser gode resultater som behandling mod livmoderhalskræft
Det danske firma Genmab og dets amerikanske samarbejdspartner Seagen præsenterede i går på den internationale kræftkongres ESMO resultater fra et fase-1b/2-studie, hvor deres middel tisotumab har vist gavnlig effekt som behandling mod livmoderkræft. Det oplyser Genmab.
I en pressemeddelelse skriver firmaet, at resultaterne fra studiet viser, at midlet havde en såkaldt objektiv responsrate på 55 procent hos patienter med avanceret livmoderhalskræft i kombination med kemoterapi, når kombinationen blev brugt som førstelinjebehandling.
Den objektive responsrate faldt til 38 procent, når midlet blev brugt i kombination med Mercks Keytruda som anden- eller tredjelinjebehandling.
Kilde: Genmab
Gubra indgår aftale med Bayer om udvikling af peptidbehandlinger mod hjerte- og nyresygdom
Det danske firma Gubra har indgået en licensaftale med tyske Bayer om udvikling af peptidbehandlinger inden for det kardiorenale sygdomsområde. Det oplyser Gubra.
Aftalen bygger på Gubras machine learning-teknologi, der kan opdage nye peptidbehandlinger mod akutte og kroniske sygdomme i hjerte og nyrer. Ifølge firmaet er sygdomsområdet forbundet med høj morbiditet, mens de eksisterende behandlinger ifølge firmaet ikke er optimale.
Kilde: Gubra
Regenerons PD-L1-hæmmer viser gode resultater som behandling mod lungekræft
Det amerikanske firma Regeneron og dets franske samarbejdspartner Sanofi fremlagde i går resultater fra et fase-3-studie, hvor deres PD-L1-hæmmer Libtayo viser positive resultater som behandling mod ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Det oplyser Regeneron.
Både det primære og sekundære effektmål blev opnået i studiet, hvor Labtayo blev brugt i kombination med kemo hos patienter med lokalavanceret eller metastaserende NSCLC. 466 forsøgspersoner deltog i studiet, og i gruppen, der modtog Libtayo, var overlevelsen 22 måneder mod 13 måneder hos gruppen af patienter, der alene modtog kemo.
Libtayo bliver ikke kun undersøgt som behandling mod NSCLC, men også mod solide tumorer og blodkræft.
Kilde: Regeneron
Imfinzi tredobler overlevelsen efter tre år hos lungekræftpatienter
Det svensk-britiske firma AstraZeneca viser nye resultater fra et fase 3-studie, hvor firmaet har undersøgt PD-L1-hæmmeren Imfinzi i kombination med kemo som behandling mod senstadie småcellet lungekræft (ES-SCLC). Resultaterne viser, at kombinationen som førstelinjebehandling tredobler overlevelsen efter tre år. Det oplyser AstraZeneca.
Ifølge firmaet er resultaterne verdensrekord inden for immunterapier på dette sygdomsområde.
Data fra samme studie er allerede fremlagt flere gange og ligger til grund for en række markedsføringstilladelser kloden over. De nye data er follow-up-data fra treårsgrænsen.
Kilde: AstraZeneca
Lunger Stor dansk sammenfatning af tidligere studier viser, at der er yderligere at hente i forhold til at reducere længden på prednisolon-behandlinger til patienter under indlæggelser for KOL-forværring. |
- Lægemiddelstyrelsen | Ansøgningsfrist: 18/04/2023
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Rikke Esbjerg