Annonce

Pfizer vil købe Seagan

Pfizer har indgået i samtaler om at købe Seagan Inc. Det skriver Wall Street Journal.

Handlen, hvis den går igennem, står til signifikant at booste Pfizers portefølje inden for kræftområdet.

Det er dog ikke sikkert, at handlen overhovedet bliver til noget. Forskellige myndigheder skal først sige god for den.

Skulle handlen gå i gennem, skal Pfizer om ikke andet til lommerne og finde mere end de 30 mia. dollar, som Seagan er værd på aktiemarkedet.

Kilde: Wall Street Journal

89 lægemidler indstillet til godkendelse i EU i 2022

Det europæiske lægemiddelagentur EMA indstillede i 2022 i alt 89 nye lægemidler til markedsføringstilladelse i EU. Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

EMAs indstillinger drejede sig blandt andet om lægemidler til behandling af eller vaccinering mod COVID-19 og abekopper.

Udover indstillingerne er 467 produktinformationer på lægemidler blevet opdateret, ligesom EMA har indstillet 10 lægemidler til dyr til godkendelse.

Danmark ligger i top fem, når det kommer til lande med den største andel af godkendelser af lægemidler i Europa.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Novo Nordisk forstætter væksten i salget af fedmemiddel

Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy fortsatte frem på det amerikanske marked i uge syv, men i et lidt mere afdæmpet tempo, efter at midlet blev relanceret i alle doser omkring årsskiftet. Det skriver Medwatch.

Recepttal fra Symphony Health Solutions viser, at antallet af totale recepter på Wegovy voksede fra 68.253 i uge seks til 70.997 i uge syv. I uge ét blev der kun udskrevet 33.478 recepter, og det tal er vokset støt siden da.

Ozempic er stadig Novo Nordisks bedst sælgende lægemiddel, og det satte også rekord i antallet af nye recepter i uge syv.

 

Kilde: Medwatch

EMA anbefaler ikke at godkende middel mod COVID-19

Det europæiske lægemiddelagentur EMA har valgt ikke at anbefale en markedsgodkendelse af Lageviro (molnupiravir) til behandling af COVID-19 hos voksne. Det skriver EMA i en pressemeddelelse.

I en udtalelse fortæller EMA, at de ikke har set beviser for, at Lageviro giver nogen fordel for patienter, der ikke har behov for iltstøtte og er i risiko for sygdomsforværring.

Merck, der sammen med Ridgeback Biotherapeutics står bag Lageviro, har udtalt, at de vil appellere beslutningen fra EMA.

 

Kilde: EMA

Annonce

Flere job