Annonce

Farmaceutisk verdenskongres kommer til Danmark

Den 84. farmaceutiske verdenskongres (FIP) afholdes i København i 2025 fra 31. august til 3. september. Det skriver Pharmadanmark.

Kongressen arrangeres af International Pharmaceutical Federation (FIP), som repræsenterer mere end fire mio. farmaceuter og forskere inden for farmaci. Den arrangeres med støtte fra bl.a. Danmarks Apotekerforening og Pharmadanmark. Temaet for kongressen meddeles inden længe, lyder det.

Kilde: Pharmadanmark

Knap 80 projekter indstillet til Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger

Knap 80 indstillinger over fem priskategorier er det blevet til, når Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger 2023 skal kåres. Det skriver Pharmadanmark efter at deadline for indstillinger er passeret.

Prisuddelingen og fejringen finder sted torsdag 30. maj 2024 i Life Science Huset på Lersø Parkallé, hvor der også vil være en drøftelse om psykiatri og kliniske forsøg.

Kilde: Pharmadanmark

Island bliver medlem af nordiske FINOSE

Islands nationale universitetshospital, Landspitali, er blevet en del af den nordiske samarbejdsorganisation FINOSE. Dermed er Island ligesom de andre nordiske lande også fuldt medlem af organisationen, der samarbejder om fælles vurderinger af nye lægemidler. 

Det skriver Medicinrådet i en pressemeddelelse. Medicinrådet blev selv en del af samarbejdet i 2023. Til efteråret vil der ske en genlancering af samarbejdet med dokumenter, der beskriver den fælles vurderingsproces og metodologi.

Kilde: Medicinrådet

EU-projekt skal styrke indsatsen mod overvægt

Region Syddanmark og Haderslev Kommune har sammen med partnere fra Holland, Spanien og Slovenien modtaget ca. 12 mio. kr. fra Interreg Europas erfaringsudvekslingsprogram til et EU-projekt, der skal forbedre tilbuddene til mennesker med overvægt. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Baggrunden for deltagelsen i projektet er, at over halvdelen af syddanskerne er moderat eller svært overvægtige, mens ca. hver femte har svær overvægt. Projektet gik i gang 2. april 2024.

Kilde: Haderslev Kommune

Annonce

Der er opstået en fejl, feedet er sandsynligvis nede. Prøv igen senere.

Flere job