Annonce

Lægemiddel mod Fabrys sygdom bliver godkendt i EU

De to virksomheder Protalix BioTherapeutics og Chiesi Farmaceutici har fået grønt lys til at markedsføre deres lægemiddel mod Fabrys sygdom i EU. Det skriver Fierce Pharma.

Virksomhederne har fået godkendt PRX-102 (pegunigalsidase alfa), som er en enzymerstatnings-terapi til Fabrys sygdom. Tilladelsen er baseret på resultater fra et klinisk program, som har testet PRX-102 i flere end 140 patienter, der har modtaget op til 7,5 års behandling.

Kilde: Fierce Pharma

Direktør for CDC Rochelle Walensky stopper i juni

Det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed, CDC, skal have ny direktør. Den nuværende direktør, Rochelle Walensky, stopper i organisationen ved udgangen af juni. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rochelle Walensky, der har været direktør i godt to år, stod i spidsen for CDC, mens coronapandemien var på sit højeste. 

Sammen med Anthony Fauci, der var chef for National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID) indtil sidste år, var Rochelle Walensky i mange sammenhænge myndighedernes ansigt udadtil under pandemien.

Kilde: Reuters

WHO: Corona er ikke længere en global trussel 

Verdenssundhedsorganisation WHO har erklæret, at COVID-19 ikke længere udgør en global sundhedstrussel. Det skriver BBC. Det er et stort skridt på vejen til at afslutte coronapandemien, som brød ud i 2020.

Det var i januar 2020, at WHO erklærede COVID-19 for en global sundhedskrise (public health emergency of international concern). Siden pandemien begyndte, har mindst syv millioner mennesker mistet livet ifølge WHO.

Kilde: BBC

Storbritannien har et stigende antal af smittede med mæslinger

Der er sket en stigning i antallet af personer, som er blevet smittet med mæslinger i Storbritannien. Det vækker bekymring hos UK Health Security Agency. Det skriver BBC.

I løbet af de 4 første måneder af 2023 er der allerede konstateret 49 tilfælde, hvor personer er smittet med mæslinger. Til sammenligning var der i hele 2022 i alt 54 tilfælde. 

Før coronapandemien var der sket et fald i antallet af børn, der blev vaccineret mod mæslinger. Pandemien medførte, at endnu flere børn ikke fulgte de officielle vaccinationsprogrammer.

Kilde: BBC

Annonce

Kontroversielt Cochrane-review om ADHD-medicin opdateret – men konklusionen er den samme

Det skabte debat, da et omfattende Cochrane-review i 2015 pegede på, at der var store mangler i viden om effekten af brugen af methylphenidat til børn og unge med ADHD. Nu har forskerne lavet en endnu større gennemgang af den videnskabelige litteratur på området, men konklusionen er stadig den samme: Det er usikkert, om medicinen har nogen effekt på ADHD-symptomer og på adfærdsproblemer, og det ser ud til, at methylphenidat slet ikke forbedrer børn og unges livskvalitet.

Flere job