Kommissionsformand er på en særdeles vanskelig opgave

For få uger siden nedsatte regeringen en sundhedsstrukturkommission. Kommissionen har både ‘sigtelinjer’ og bundne rammer. Men hvordan løser man en opgave, hvor sigtelinjer fremstår direkte modstridende, og reelle løsninger formentlig vil møde massiv faglig og politisk modstand? 

Annonce

Industrien kan være datapartner for sundhedssektoren

Når ny medicin bliver tilgængelig verden over, er der et underliggende samarbejde mellem private firmaer, offentlig forskning samt myndigheder og systemer. Lad os dyrke det samarbejde endnu mere, skriver direktør fra MSD Danmark.

Wegovy giver mærkelige drømme

Et særligt fænomen er begyndt at brede sig blandt brugere af lægemidlerne Wegovy og Ozempic. De oplever særdeles mærkelige drømme. Det skriver Euroinvestor.

Fænomenet har spredt sig så meget, at folk på TikTok fortæller om deres ”Ozempicdreams”.

Ifølge to forskere fra Harvard Medical School er det ikke en urealistisk bivirkning at opleve bizarre drømme som følge af brug af et vægttabsmiddel.

Det er også muligt, at lægemidlerne forbedrer evnen til at huske drømme.

Kilde: Euroinvestor

Lundbeck rammer plet i fase 2-forsøg med migrænemiddel

Lundbeck har ramt plet i et klinisk forsøg med Lu AG09222, der er selskabets potentielle middel mod migræne. Det skriver Lundbeck i en pressemeddelelse.

De positive resultater er fra HOPE-studiet, hvori Lundbeck undersøgte Lu AG09222 som forebyggende behandling til personer med migræne.

Studiet ramte målet og viste, at lægemiddelkandidaten, som indledningsvist skulle tages som én enkelt infusion i det fire uger lange forsøg, kunne reducere antallet af ugentlige migræneanfald blandt de 237 forsøgsdeltagere.

Det kunne behandlingen, og Lundbeck kalder det et proof-of-concept, som selskabet vil gå videre med i forhold til yderligere kliniske forsøg med henblik på at bringe midlet til markedet.

Kilde: Lundbeck

Annonce

Folk har mistet troen på børnevaccinationsprogrammer

Ifølge en ny rapport fra UNICEF har folk over hele verden mistet troen på børnevaccinationsprogrammer. Det skriver Reuters.

I rapporten har UNICEF undersøgt tilliden til vaccinationsprogrammerne i 55 lande, og i 52 af dem har folk mindre tillid til vaccinationsprogrammerne efter pandemien sammenlignet med før pandemien.

Ifølge UNICEF er resultatet en konsekvens af faldende tillid til regeringer, politisk polarisering og stigende vaccineskepsis.

Værst ser det ud i landene Sydkorea og Papua Ny Guinea, hvor der er sket et fald på 44 pct. i andelen af personer, som synes, at vacciner er vigtige for børn.

Kilde: Reuters

Amgen vinder vigtigt juridisk slagsmål

En dommer har i USA besluttet, at der ikke må markedsføres generiske version af Amgens psoriasismiddel Otezla før 2028. Det skriver Reuters.

Dommeren i sagen afgjorde, at Amgen stadig har patenter, der dækker lægemidlet, og at generiske versioner af Otezla vil være et brud på patentrettighederne.

Mens det sikkert er en god dag for Amgen, er nyheden mindre god for Zydus Pharmaceuticals, Novartis og Sandoz, som alle må sidde på deres generiske versioner af Otezla frem til 2028. 

Sidste år solgte Amgen Otezla for 2,2 mia. dollar, og der har længe været juridisk tovtrækkeri vedrørende patenterne på lægemidlet.

Kilde: Reuters

Flere job