Kald mig bare blødsøden, men alle skal have det godt 

Tænk, at jeg stadig her i 2023 er en særlig topleder – alene på grund af mit køn. Jeg er én af de blot 11 kvinder, der er adm. direktør for en af de 40 store life science virksomheder i Danmark. Det svarer til en ud af fire.

Annonce

Endnu et Alzheimersmiddel fejler

Endnu en gang må et medicinalfirma erkende, at deres håb om at være de første på markedet med et effektivt lægemiddel mod Alzheimers sygdom er slået fejl. Det skriver Reuters.

Denne gang drejer det sig om Eli Lily, der efter et 10 år langt forsøg helt har indsete, at lægemiddelkandidaten solanezumab ikke er i stand til at bremse udviklingen af den frygtede sygdom.

Hvis ret skal være ret, stoppede Eli Lily allerede i 2016 udviklingen af solanezumab, men har fortsat et igangværende studie, som blev initieret i 2013. Det er data fra det studie, som nu helt tager luften ud af lægemidlet.

Eli Lily erkender, at der skal skrappere midler i brug for at gøre noget ved plakdannelsen i hjernen, hvilket er et tydeligt tegn på udvikling af Alzheimers, og det forsøger den amerikanske lægemiddelgigant blandt andet at gøre med to andre lægemiddelkandidater, nemlig donanemab og remternetug.

Kilde: Reuters

NICE anbefaler Wegovy

NICE har besluttet at anbefale Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy sammen med diæt og motion til behandling af personer med svær overvægt og mindst én overvægtrelateret komorbiditet. Det skriver NICE i en pressemeddelelse.

Wegovy bliver af NICE anbefalet til personer med BMI over 35 og mindst én komorbiditet eller til personer med BMI mellem 30 og 34,9 plus mindst én komorbiditet, hvis personen er henvist til en specialist inden for vægttabsbehandling.

De nævnte komorbiditeter drejer sig om prædiabetes, type 2-diabetes, hypertension, dyslipidæmi, obstruktiv søvnapnø eller kardiovaskulær sygdom.

Englændere vil have adgang til Wegovy, så snart Novo Nordisk lancerer lægemidlet i landet.

Kilde: NICE

Annonce

Holdbarhedstiden på Paxlovid forlænges

Holdbarheden for to batcher af Paxlovid 150+100 mg filmovertrukne tabletter er blevet forlænget. Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Lægemiddelstyrelsen skriver, at forlængelsen er sket på baggrund af nye holdbarhedsdata, som ikke var tilgængelige, da de nævnte batcher (batch GK5657 og batch GN5729) blev produceret. Alle pakker har derfor en kort udløbsdato.

Beslutningen betyder, at apoteker, sygehusapoteker og sygehusafdelinger fortsat kan udlevere de nævnte batcher frem til hhv. januar og februar 2024.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Ingen stigning i opioidmisbrug blandt børn og unge

Sundhedsstyrelsen har gennemgået dokumentationen for omfanget af misbrug af opioider blandt børn og unge i Danmark og vurderer ikke, at det er et stigende problem. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Flere medier har ellers på det seneste bragt historier om, at der skulle være en stigning i brugen af opioider blandt børn og unge i Danmark, men Sundhedsstyrelsen fortæller, at de har svært ved at genkende det billede.

Sundhedsstyrelsen har i deres undersøgelse af problematikken indhentet tal fra kommunernes registreringer af personer i stofmisbrugsbehandling og Giftlinjen samt Toldstyrelsens indberetninger om tramadol og oxycodon.

Sundhedsstyrelsen slår på baggrund af deres undersøgelse fast, at når de kigger på tallene, ser de ikke en national opioidkrise blandt børn og unge i Danmark. Styrelsen har heller ikke  hørt om lignende tendenser i vores nabolande.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Forskere finder gigantisk hul i viden om misbrug blandt folk med psykoser

Dansk gennemgang af den internationale forskning viser, at der er en overvældende mangel på studier af god kvalitet af behandling af personer med psykotiske lidelser og alkoholmisbrug. Der er behov for mere forskning og en målrettet tilgang til farmakologisk behandling af denne gruppe patienter, siger forsker.

Flere job