Annonce

AstraZeneca med nyt opkøb

AstraZeneca køber hollandske Neogene Therapeutics og firmaets T-celle-teknologier målrettet mod solide tumorer.

Det skriver AstraZeneca.

Ifølge det svensk-britiske firma skal Neogenes ekspertise inden for det, som AstraZeneca betegner som den næste generation af celleterapier, styrke AstraZenecas onkologiske afdelinger.

Kilde: AstraZeneca

Depression udvikler sig ofte

47 procent af de psykiatriske patienter får en ny diagnose i løbet af de første 10 år efter deres første diagnose.

Det skriver Københavns Universitet.

Universitetets forskere har kortlagt over 180.000 psykiatriske patienters diagnoseforløb i Danmark.

Ud af de tre hyppigste diagnoser, som forskerne har analyseret i studiet, er patienter, der får en enkeltstående depressionsdiagnose, blandt dem, der har størst risiko for at få en ny psykiatrisk diagnose inden for 10 år.

Kilde: Københavns Universitet

Annonce

Pharmacosmos får konkurrence i Kina

Det danske firma Pharmacosmos møder konkurrence i Kina, efter landet har godkendt CSL Vifors middel Ferinject.

Det skriver CSL Vifor.

Begge firmaer sælger intravenøst jerntilskud, og mens CSL Vifor sidder på det meste af det europæiske marked, kom Pharmacosmos først til i Kina.

De to firmaer er desuden involveret i en strid i EU, hvor EU-Kommissionen på baggrund af en anklage fra Pharmacosmos undersøger CSL Vifor for konkurrenceforvridende handlinger.

Kilde: CSL Vifor 

Hårdt prøvede brystkræftpatienters sidste håb afvist

Medicinrådet sagde på rådsmødet i sidste uge nej til Gileads ADC Trodelvy. Prisen er for høj, vurderer rådet. Klinikere, patientforeninger og Kræftens Bekæmpelse finder afvisningen dybt problematisk, men døren til ibrugtagning står endnu på klem, og Gilead er stålsat på at få deres produkt på det danske marked.

Flere job