Frygt for bioterror drev udviklingen af Bavarian Nordics koppevaccine

Stifter og tidligere bestyrelsesformand i Bavarian Nordic, Asger Aamund, fortæller historien om, hvordan virksomhedens koppevaccine blev til i de sene 90’ere og tidlige 00’er, hvor en udbredt frygt for biologisk terror endte med at finansiere den forskning, der ligger til grund for markedsføringen af Bavarian Nordics koppevaccine.

Annonce

Bavarian Nordic opjusterer sine forventninger for året igen

Det danske biotekselskab Bavarian Nordic har medvind efter udbruddet af abekopper og opjusterer nu igen forventningerne for året, så den forventede omsætning ligger mellem 1,4 og 1,6 milliarder kr. Det skriver firmaet i fondsbørsmeddelelse.

De nye forventninger kommer som følge af, at firmaet har indgået yderligere aftaler med andre lande om salg af koppevacciner.

Tidligere forventede virksomheden en omsætning for året på mellem 1,3-1,5 milliarder kroner.

Driften ventes også at ændre sig fra et tab på 1-1,2 milliard kr. til et forventet tab 900 millioner kr. til 1,1 milliard kr.

Kilde: Bavarian Nordic

Lægemiddelstyrelsen med ny forsøgsordning med risikodeling

1. juni træder en ny 4-årig forsøgsordning med medicintilskud på vilkår om risikodeling i kraft. Det skriver Lægemiddelstyrelsen på sin hjemmeside.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at styrelsen får mulighed for at inkludere fem lægemidler i ordningen.

Generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling betyder, at det offentlige sundhedsvæsen dækker udgifterne til tilskud til et nærmere bestemt antal patienter (målpopulationen), der vurderes at opfylde betingelserne for tilskud.

Omvendt dækker lægemiddelvirksomhederne det offentliges udgifter til tilskud til det antal patienter, der måtte overstige målpopulationen.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Nordisk lægemiddelforum arbejder på ny strategi

De nordiske lande er nu i gang med at finpudse en fælles strategi for, hvordan de sammen kan være med til at sikre forsyningen af hospitalslægemidler til de fem lande. Det skriver Amgros på sin hjemmeside.

Amgros går ikke i detaljer med indholdet af strategien, men oplyser blot, at arbejdet er ved at være færdig.

Nordisk Lægemiddelforum blev etableret i 2015. Samarbejdet fokuserer på at dele viden og arbejde hen imod fælles nordiske løsninger. 

En væsentlig udfordring er at gøre det attraktivt at levere lægemidler til de nordiske lande, som i global sammenhæng er meget små markeder.

Kilde: Amgros

Sanofis drømme om rejsningsmedicin i håndkøb sat på pause

FDA sætter Sanofis studier, der skal gøre tadalafil til et håndkøbsmedikament, på pause. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Tadalafil, som Sanofi har markedsført Cialis, er godkendt af FDA som behandling mod rejsningsproblemer. Præparatet kan i dag kun købes på recept USA.

Sanofi oplyser, at FDA har sat Sanofis såkaldt actual use trial på pause på grund af omstændigheder vedrørende protokoldesign.

Kilde: Sanofi

Annonce

Region Midtjylland konstituerer Medicinrådsformand som koncerndirektør

Efter Ole Thomsens exit i kølvandet på amputationssagen har Region Midtjylland konstitueret to nye koncerndirektører. Der er tale om formand for Medicinrådet og lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital Jørgen Schøler Kristensen og vicedirektør i Sundhedsplanlægning Rikke Skou Jensen.

Flere job