jubilæum
Fra en håndfuld medarbejdere til over 2.000: Genmab fejrer 25-års-jubilæum
De seneste 25 år har Genmab både haft kriser og succeser. Efter finanskrisen begyndte selskabet at rykke lidt mod afgrunden, men særligt et antistof blev et vendepunkt. I dag udvider Genmab sit fokus til bl.a. immunologi og har flere AI-projekter i støbeskeen, fortæller Birgitte Stephensen, adm. vicedirektør.
Medie: Eli Lilly forventer at kunne lancere vægttabsmedicin i Indien næste år
Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly forventer at kunne lancere sin vægttabsmedicin i Indien i 2025. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som har talt med David Ricks, administrerende direktør.
Konkurrenten Novo Nordisk har tidligere meldt ud til Reuters, at selskabet forventer at lancere sit vægttabsmiddel i Indien i 2026.
Kilde: Reuters
FDA godkender behandling til komplicerede urinvejsinfektioner
Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, har godkendt et lægemiddel, som behandler komplicerede urinvejsinfektioner og nyrebækkenbetændelse. Det skriver Fierce Pharma.
Det er behandlingen Exblifep med de aktive stoffer cefepime og enmetazobactam, som har fået grønt lys. Det er virksomheden Allegra Therapeutics, der står bag behandlingen.
Kilde: Fierce Pharma
Sundhedsstyrelsen vil udarbejde nye anbefalinger for ADHD
Der skal udarbejdes nye nationale kliniske anbefalinger for ADHD. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse. Anbefalingerne skal give ‘bedre kvalitet i udredning og behandling af voksne’, skriver styrelsen.
Kliniske eksperter, patienter samt relevante organisationer vil blive inddraget i arbejdet.
Camilla Krogh, overlæge i Sundhedsstyrelsen, skal være forperson for arbejdsgruppen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Rapport: Tidligt fødte har flere udfordringer i tidlige skoleår
Børn, som er født før 37. uge, har flere udfordringer i de første skoleår sammenlignet med børn, der er født til termin. Det viser en ny rapport, skriver Syddansk Universitet.
De tidligt fødte børn har flere udfordringer, når det kommer til udvikling, trivsel og sundhed. Rapporten, som Databasen Børns Sundhed står bag, har undersøgt børn i 0. og 1. klasse.
Kilde: Syddansk Universitet
forskning
Overbevisende resultater fra forsøg med nyt lægemiddel til behandling af kronisk nyresygdom
Stort studie med dansk deltagelse i The Lancet viser, at et nyt lægemiddel markant kan sænke niveauerne af albumin i urinen – selv blandt patienter med kronisk nyresygdom i behandling med en SGLT2-hæmmer.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen