Diabetesforeningen vil have kontinuerlige glukosemålere til personer med type 2-diabetes

Mere og mere forskning peger på, at det har store gavnlige helbredseffekter, når personer med type 2-diabetes får hjælp til at holde øje med blodsukkeret af en kontinuerlig glukosemåler. Diabetesforeningen ser gerne, at det offentlige tilbyder kontinuerlige glukosemålere til en større gruppe personer med type 2-diabetes. Mens man venter på det offentlige, er det faktisk muligt at købe dem selv.

Annonce

Udmattelse efter covid-19 mindre udbredt end frygtet

Udmattelse som senfølge efter smitte med covid-19 er mindre udbredt end frygtet, viser nyt studie fra Statens Serum Institut (SSI). Det skriver SSI i en pressemeddelelse.

Ved at bruge data fra den store nationale senfølgeundersøgelse Efter-covid og danske registre fulgte forskerne 25.000 personer, der blev testet positive for covid-19, samt 25.000 kontrolpersoner, der ikke var smittede.

Undersøgelsen viser, at gennemsnitligt oplevede de smittede ikke mere udmattelse sammenlignet med kontrolpersonerne. Modsat oplevede oplevede patienter indlagt for covid-19 og personer, der testede positive i starten af pandemien, større grad af udmattelse sammenlignet med kontrolpersonerne.

Kilde: Statens Serum Institut

SGLT2-hæmmere øger overlevelsen hos lungepatienter

Et nyt studie viser, at brugen af SGLT2-hæmmere er forbundet med reduceret kort- og langtidsdødelighed blandt patienter med pulmonal arteriel hypertension (PAH). Det skriver Medscape.

I studiet havde forskere trukket data fra TriNetX-database på 12.481 personer diagnosticeret med PAH, hvoraf halvdelen havde været i behandling med en SGLT2-hæmmer, mens den anden halvdel ikke havde.

Efter et år var 8,1 pct. af personer i behandling med en SGLT2-hæmmer døde, mens tallet for dem, der ikke var i behandling med en SGLT2-hæmmmer, var 15,5 pct. Efter tre år var tallene 14,6 pct. og 25 pct.

Kilde: Medscape

Biogen går efter højere dosis af Spinraza

Amerikanske Biogen går efter at få godkendt en højere dosis af Spinraza til patienter med spinal muskelatrofi. Det skriver First Word Pharma.

De positive takter fra Biogen kommer på baggrund af det kliniske fase 3-studie Devote, hvori 145 personer med spinal muskelatrofi blev randomiseret til behandling med Spinraza i doser af 28 mg eller 50 mg.

Data fra studiet viser, at den høje dosis forbedrede funktionsscoren hos patienterne med 15,1 point mod 11,1 point ved den lave dosis.

Kilde: FirstWord Pharma

FDA godkender kombineret hjemmetest til covid-19 og influenza

Den amerikanske sundhedsmyndighed, FDA, har godkendt den første kombinerede test for covid-19 og influenza til hjemmebrug. Det skriver FDA i en pressemeddelelse.

Undersøgelser af testen har vist, at den korrekt kan identificere 99 pct. af de personer, der er negative for covid-19, og 92 pct. af personer, der er positive for covid-19.

De tilsvarende tal for influenza er 99,9 pct. præcision for negative prøver for influenza A og B og 92,5 pct. og 90,5 pct. præcision for positive prøver for henholdsvis influenza A og B.

Kilde: FDA

Annonce

6 måneder senere: Har betalt 19.000 kr. for e-mails, men savner stadig data

Efter at have ventet i næsten et halvt år på, at Sundhedsdatastyrelsens Forskerservice skal give adgang til registerdata, har forskere fra Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital måtte sætte deres forskningsprojekt på pause. Til gengæld har de modtaget regninger på mere end 19.000 kr. for e-mail-korrespondance med styrelsens sagsbehandlere. »Det bedste, man kan gøre for at sikre en smidig sagsbehandling, er at gøre forarbejdet, inden man søger,« siger sektionsleder.