Forskere finder mulig akilleshæl i coronavirus

Nyopdagede ionkanaler i coronavirus kan være den akilleshæl, som forskere har ledt efter længe. Faktisk findes der allerede lægemidler, som er rettet mod ionkanalerne. De lægemidler tester danske læger i øjeblikket på patienter med COVID-19.

Annonce

GSK sigter efter kur mod HIV inden 2030

GlaxoSmithKline (GSK) begynder i 2022 de første kliniske forsøg med en kur mod HIV. Det skriver PharmaTimes.

Lægemiddelgiganten håber på, at forsøgene vil falde gunstigt ud, så de kan have en kur mod sygdommen klar inden 2030.

Nyheden kommer, efter at den britiske sundhedsmyndighed NICE for nylig godkendte en langtidsvirkende HIV-behandling fra GSK, så patienter kun skal behandles seks gange om året.

Kilde: PharmaTimes

NICE anbefaler Tagrisso ved lungekræft

Den britiske sundhedsmyndighed NICE anbefaler brugen af Tagrisso til behandling af personer med tidlig ikke-småcellet lungekræft i stadie 1b til 3a. Det skriver NICE i en pressemeddelelse.

Anbefalingen er til personer, hvor tumor er forsøgt fjernet kirurgisk, og hvor patienten præsenterer med EGFR-genmutationen.

NICE skriver, at den kliniske evidens peger på, at behandlingen kan stoppe kræft i at komme tilbage hos 80 pct. af patienterne. Den kan også reducere risikoen for at dø af kræften.

Kilde: NICE

Annonce

Antistofcocktail fra Regeneron kan have begrænset effekt på omikron

Regeneron har udtalt, at deres antistofcocktail mod COVID-19 kan have begrænset effekt på omikron-varianten af sygdommen. Det skriver Medwatch.

I går gik også Modernas topchef, Stéphane Bancel, ud med den nedslående melding, at der nok er behov for en ny vaccine for at være fuldt beskyttet mod varianten.

Udmeldingerne har fået aktiemarkederne til at falde, og specielt Modernas aktie tog en hård tur.

Kilde: Medwatch

Evaluering af forsøgsordning med generelt klausuleret tilskud

I 2019 begyndte en treårig forsøgsordning med generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling, og den afsluttes nu. Derfor evaluerer Lægemiddelstyrelsen nu ordningen. Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Lægemiddelstyrelsen modtog i alt fem ansøgninger om generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling.

Siden august 2019 har det blodfortyndende lægemiddel Brilique 60 mg og psoriasislægemidlet Skilarence været en del af forsøgsordningen.

Lægemiddelstyrelsen konkluderer, at forsøgsordningen har styrket patienternes adgang til tilskud til receptpligtige lægemidler, men forbruget af de to lægemidler i forsøgsperioden indikerer dog, at forsøgsordningen ikke har haft en stor betydning for antallet af patienter behandlet med de to lægemidler.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen