festdag
For tredje gang hyldes de bedste kliniske forsøg og afprøvninger
Kliniske forsøg er et vigtigt redskab til at sikre værdifulde behandlinger, lyder det fra overlæge og professor Anders Perner. Han ser frem til endnu en gang at hylde forskere i slutningen af maj, når kåringen Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger løber af stablen for tredje gang.
regulering
Nej, nej, nej, ja og en behandlingsvejledning fra Medicinrådet
På Medicinrådets seneste rådsmøde blev det til tre gange nej, ét ja og en ny behandlingsvejledning vedrørende psoriasisgigt.
Novo Nordisk opkøber tysk medicinalvirksomhed
Novo Nordisk overtager det tyske biotekselskab Cardior Pharmaceuticals med hovedsæde i Hannover. Det skriver medicinalgiganten i en pressemeddelelse.
Opkøbet koster Novo Nordisk op mod 1,025 mia. euro. svarende til ca. 7,6 mia. kr. Den endelige pris er dog afhængig af en række udviklingsmæssige og kommercielle mål. Cardior Pharmaceuticals har specialiseret sig inden for behandlinger af hjerte-kar-sygdomme, hvor man benytter såkaldte RNA-molekyler til at forebygge, reparere og kurere hjertesygdomme.
Kilde: Novo Nordisk
Brug af abortpiller stiger markant i USA
Den amerikanske højesterets beslutning fra juni 2022 om at omstøde kvinders forfatningssikrede ret til abort har ført til en stigning i antallet af amerikanske kvinder, der tager abortpiller uden om det etablerede sundhedsvæsen. Det skriver The Washington Post.
Det har fået kvinder i stater med skrappe abortregler til bl.a. at ty til abortpiller, der typisk distribueres af frivillige organisationer og diverse online-netværk. Et nyt forskningsstudie publiceret i JAMA fortæller om en firedobling i brugen af abortpiller – fra ca. 7.000 til 28.000 piller – i de første seks måneder efter dommen i den amerikanske højesteret.
Kilde: The Washington Post
Forskere anslår, at protein i sved kan beskytte mod flåtbid
Forskere fra Massachusetts Institute of Technology i USA og University of Helsinki i Finland har opdaget, at et protein fundet i menneskers sved kan beskytte mod infektionen Borrelia, der kan opstå efter flåtbid. Det skriver PharmaTimes.
Det nyfundet protein, kaldet SCGB1D2, har forskerne testet i forsøg med mus, der viste, at mus, der blev injiceret med SCGB1D2 og samtidigt blev udsat for bakterien Borrelia burgdorferi, ikke fik infektionen Borrelia. Mens mus, der blev injiceret med en muteret variant af SCGB1D2, fik infektionen Borrelia.
Kilde: PharmaTimes
Farmaceuter er i top 4 over professioner, der tjener mest
En ny opgørelse fra tænketanken CEPOS viser, at farmaceuter i gennemsnit havde en månedsløn på 69.500 kr. inkl. pension i 2022.
Det gør farmaceuterne til den fjerde bedst lønnede profession lige efter pilot, dommer og advokat. En læges gennemsnitlige månedsløn ligger på 64.900 kr. og indtager dermed en sjetteplads over de professioner, der tjener mest.
Kilde: CEPOS
overblik
EMA vender tommelfingeren opad til 12 nye lægemidler
Komiteen for lægemidler til brug i mennesker under det europæiske lægemiddelagentur, EMA, anbefalede på det seneste møde godkendelse af 12 nye lægemidler. Blandt dem er tre biosimilære lægemidler og tre generiske lægemidler.
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 16/02/2025
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen