regulering
»Det er ikke sikkert, at den næste sundhedskrise ligner det, vi har nu«
Forsyningsproblemer er forsvindende små i Danmark, men alligevel sætter Lægemiddelstyrelsen med den erfarne faglige direktør Merete Hermann i spidsen ind for at præge realiseringen af en ny EU-forordning, der blandt andet skal sikre forsyningen i EU. Ifølge Merete Hermann er det klart i Danmarks bedste interesse, at også styrelsen præger processen.
Henrik Poulsen indstillet som næstformand i Novo Nordisk
Tidligere Ørsted-topchef og nuværende seniorrådgiver i A.P. Møller Holding Henrik Poulsen står til at indtage rollen som næstformand i Novo Nordisk. Det skriver Medwatch.
»Bestyrelsen foreslår nuværende bestyrelsesmedlem Henrik Poulsen som næstformand, primært på grund af hans store ledelses- og bestyrelseserfaring i store internationale virksomheder, betydelige finansielle viden og indgående kendskab til forretningsudvikling, strategi, transformation, innovation, fusioner og opkøb samt ESG,« skriver Novo Nordisk i indkaldelsen til årets generalforsamling.
Henrik Poulsen har været en del af bestyrelsen siden marts sidste år.
Kilde: Medwatch
Bayers Kerendia får grønt lys af EMA som behandling af nyresygdom
EMA godkender Bayers Kerendia som behandling af voksne med kronisk nyresygdom og type 2-diabetes. Det skriver Bayer.
Midlet er en non-steroidal, selektiv mineralocorticoid receptorantagonist og den første af slagsen til at vise positiv effekt som behandling på nyresygdom og hjertekarsygdom hos patienter med kronisk nyresygdom og type 2-diabetes.
EMA’s godkendelse blev givet på baggrund af firmaets FIDELIO-DKD-studie, der undersøgte effekt og sikkerhed bag Kerendia. Hele programmet undersøgte midlet på mere end 13.000 forsøgspersoner.
Kilde: Bayer
Forskere vil spore skjult kræft med dna-test af blod
Forskere fra Aarhus vil ændre kræftbehandlingen med en ny blodprøve, der tidligt kan spore kræft via dna. Det skriver Medwatch.
Ved måling af såkaldt cirkulerende kræft-dna er det muligt at opspore et tilbagefald lynhurtigt og dermed vinde afgørende tid, især for diagnoser med stor risiko for at dø af sygdommen.
»Når kræftceller dør, ender noget af deres dna i blodet, hvor det nedbrydes. Tilføres der ikke løbende ny kræft-dna, så vil det være væk efter 24 timer. Derfor er kræft-dna en utrolig god markør til at måle, om der stadig er kræft i kroppen efter en operation,« siger professor ved Aarhus Universitet Claus Lindbjerg Andersen ifølge mediet.
Kilde: Medwatch
Enhertu forlænger overlevelse og sygdomsfri overlevelse hos brystkræftpatienter
AstraZenecas og Daiichi Sankyos kræftmiddel Enhertu forlænger overlevelsen hos patienter med HER2-lav metastaserende brystkræft. Det skriver AstraZeneca.
De to firmaers DESTINY-studier viser, at behandlingens effekt både er statistisk signifikant og klinisk relevant, når man ser på den progressionsfri overlevelse og overlevelse uagtet hormonrecepter-status.
AstraZeneca går ikke i nærmere detaljer med resultaterne fra DESTINY-studierne, der undersøgte behandlingen hos 540 patienter i Asien, Europa og Nordamerika. Data ventes offentliggjort på et kommende medical meeting.
Kilde: AstraZeneca
navne
Eli Lillys danske afdeling får ny adm. direktør
Det amerikanske firma har sat Lone Rosenørn Jakobsen, der har en lang fortid i koncernens nordeuropæiske afdelinger, i front for det danske datterselskab. Hun træder til i en periode, hvor firmaet selv ser sig udfordret af både nationale og globale forhold.
- BioMedical Design | Ansøgningsfrist: 15/03/2023
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 29/01/2023
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 28/02/2023
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Rikke Esbjerg