politik
EU-Kommissionen dropper vigtig analyse af nyt lovforslag om medicinmangel: Ofrene risikerer at blive europæiske patienter
En tidspresset EU-Kommission dropper den obligatoriske analyse af et lovforslag om medicinmangel. Patientforening og politisk gruppe kritiserer beslutningen for at negligere muligheden for højere medicinpriser for patienter.
Novo Nordisk indgår forlig om insulinpriser i Minnesota
Den danske medicinalgigant Novo Nordisk har indvilliget i at sætte loft på sine priser på insulin i den amerikanske delstat Minnesota. Det sker i forbindelse med et forlig i en retssag i delstaten, hvor selskabet har været anklaget for uhyre høje priser. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Forliget indebærer bl.a., at patienter, som betaler kontant, ikke betaler mere end 35 dollars svarende til omkring 250 kroner for deres månedlige receptpligtige medicin. Det er uanset, om patienterne har forsikring eller ej. Novo Nordisk vil desuden stille insulin til rådighed for de mest trængende i Minnesota.
Kilde: Reuters
GSK indgår millionsamarbejde med Oxford
Det britiske medicinalselskab GSK har indgået et samarbejde med University of Oxford i England. GSK investerer op til 50 mio. pund svarende til cirka 444,7 mio. kr. i samarbejdet.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse. Samarbejdet kaldet ‘GSK-Oxford Cancer Immuno-Prevention Programme’ skal fokusere på forskning i kræft. De to organisationer vil bl.a. undersøge muligheden for at forebygge kræft med vaccination.
Kilde: University of Oxford
Liste: Ti af årets største medicinlanceringer
Der er udsigt til flere store lanceringer af ny medicin i 2025. Evaluate, der bl.a. laver analyser af det farmaceutiske marked, har udarbejdet en top ti over de potentielt største nye lægemidler.
Det skriver mediet Fierce Pharma. På en førsteplads ligger lægemidlet Vanza triple, som behandler cystisk fibrose, fra selskabet Vertex Pharmaceuticals. Derudover er der bl.a. lægemidler fra AstraZeneca og Daiichi Sankyo, Cytokinetics og Insmed på listen.
Kilde: Fierce Pharma
Bevilling på 500 millioner skal bruges på nyt ph.d.-akademi
Syddansk Universitet (SDU) har modtaget en bevilling på 500 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Den skal bruges på at etablere et såkaldt nationalt ph.d.-akademi. Det skriver SDU i en pressemeddelelse.
Akademiet, som bliver forvaltet af SDU, skal fokusere på talentudvikling og forskeruddannelse. Der kommer i snit til at være et årligt optag på 40 ph.d.-studerende på akademiet kaldet Danish Advanced Research Academy.
Kilde: Syddansk Universitet
kønsrepræsentation
Ny rapport om kønsrepræsentation i klinisk forskning af lægemidler: Der er udfordringer, men generelt en god balance
Der er generelt en balanceret repræsentation af kvinder og mænd i klinisk forskning, lyder det fra lektor Jakob Wested, som har været med til at udarbejde en ny rapport om området. På nogle sygdomsområder er der dog en underrepræsentation.
- Lægemiddelstyrelsen | Ansøgningsfrist: 10/03/2025
- Amgros | Ansøgningsfrist: 16/02/2025
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 16/02/2025
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen