KRÆFT
Et af verdens bedst sælgende kræftmidler anbefalet til ny indikation: Yderligere tre kan være på vej
Det amerikanske firma MSD gjorde klogt i at investere i Keytruda, som stadig vokser i indikationer inden for kræftområdet. Nu mener Medicinrådet også, at midlet kan bruges til behandling af tyk- og endetarmskræft.
MSD køber Acceleron Pharma for 73,7 milliarder kroner
I fredags blev det bekræftet, at det amerikanske firma MSD har opkøbt firmaet Acceleron Pharma for 180 dollars pr. aktie svarende til en samlet købssum på 11,5 mia. dollars eller 73,7 mia. kroner. Det oplyser MSD.
Handlen lægger sig i toppen over største opkøb i år.
Acceleron har endnu ingen markedsførte lægemidler, men en behandling til pulmonal arteriel hypertension(PAH) i de sene udviklingsstadier. Desuden arbejder firmaet på udviklingen af proteinbaserede behandlinger til flere kræftsygdomme samt andre sjældne sygdomme.
Det er dog midlet mod PAH, Sotatercept, som er omdrejningspunktet, da det ifølge branchekendere har blockbusterpotentiale.
Kilde: MSD
Novo Nordisk Fonden vil fremtidige pandemier til livs
Novo Nordisk Fonden vil donere 1-2 mia. kr. til forskning i pandemiske trusler. Pengene skal mere konkret gå til et infektionscenter. Det skriver Børsen.
Statens Serum Instituts tidligere vaccinechef Peter Lawætz Andersen er blevet hyret til at søsætte fondens nye indsats inden for infektions- og vaccineforskning.
»Vi har givet mandat til, at vi skal være forberedt bedre på den næste pandemi. Pandemiberedskabsmæssigt skal vi være teknologisk stærkere kørende herhjemme. Vi har en ambition om at lave et verdensførende center inden for infektionsmedicin og vaccinedesign,« siger Mads Krogsgaard Thomsen til Børsen.
Kilde: Børsen
Antiviral COVID-pille nedsætter risikoen for indlæggelse og død
Det amerikanske firma MSD og samarbejdspartneren Ridgeback Biotherapeutics oplyste i fredags, at deres antivirale pille med det aktive stof molnupiravir nedsætter risikoen for indlæggelse og død med 50 procent blandt ikke-indlagte patienter, der har milde symptomer. Det skriver MSD.
Resultaterne kommer fra et fase 3-studie, hvor det ifølge firmaet fremgår, at 7,3 procent af patienterne, som modtog pillen enten blev indlagt eller døde efter 29 dage, mens det gjaldt for 14,1 procent af patienterne, der fik placebo.
MSD vil nu ansøge om en nødgodkendelse hos FDA.
Kilde: MSD
J&J-studie viser god effekt i vaccine mod RS-virus
Det amerikanske firma Jonhson & Johnson oplyste i weekenden, at resultater fra firmaets fase 2-studie viser, at deres vaccine har en høj effekt mod nedre luftvejsinfektion forårsaget af RS-virus. Det oplyser Johnson & Johnson.
Ifølge firmaet har vaccinen en effekt på 80 procent på baggrund af en høj immunrespons.
Firmaet indleder nu et fase 3-studie med omkring 23.000 voksne patienter for at undersøge effekt og sikkerhed yderligere.
Kilde: Johnson & Johnson
DIABETES
Dapagliflozin-studier imponerer igen
Nye data fra DAPA-CKD- og DAPA-HF-studierne viser, at dapagliflozin reducerer risikoen for udvikling af type 2-diabetes med 33 pct.
- Lægemiddelstyrelsen | Ansøgningsfrist: 18/04/2023
- Metformin kan give alvorlige bivirkninger
- Mavenclad imponerer blandt danske patienter med multipel sklerose
- Brystkræftlæger er begejstrede over Medicinrådets anbefaling af pembrolizumab
- Danmark skal være nordisk mester i kræftoverlevelse
- Psykedeliske lægemidler står på spring: På vej til behandling af depression, angst og PTSD
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Rikke Esbjerg