En ny æra for dansk influenzavaccination

Det danske arsenal tæller nu 2,5 mio. doser af udelukkende 4-valente vacciner, og med en dertil udvidelse af målgruppen er der vilje til at opruste i kampen mod luftvejsinfektioner.

Annonce

EMA anbefaler tredje stik med COVID-vacciner 

EMA oplyste i går, at agenturet anbefaler et tredje stik med Pfizer/BioNTechs og Moderna COVID-vacciner til personer med stærk nedsat immunforsvar mindst 28 dage efter anden dose. Det skriver EMA.

Anbefalingen bygger på firmaernes studier, der ifølge EMA viser, at et tredje stik øger kroppens evne til at producere beskyttende antistoffer hos patienter, der skal have organtransplantation.

 

Kilde: EMA

AZ anmoder om FDA-nødautorisation til langtidsvirkende antistof mod COVID-19

Det svensk-britiske firma AstraZeneca har anmodet FDA om en nødautorisation til firmaets langtidsvirkende antistof mod COVID-19. Det skriver AstraZeneca.

Midlet er en kombination af tixagevimab og cilgavimab, som stammer fra B-celler fra raske patienter, der har overstået COVID-19-infektion. 

Midlet har ifølge firmaets fase 3-studie vist en 77 procent reduceret risiko for udvikling af symptomatisk COVID-19-infektion og er tænkt som et supplement til COVID-19-vaccine hos patienter, der ikke forventes at få fuld effekt af vaccinen.

Kilde: AstraZeneca

Annonce

Roche præsenterer ny langsigtet data for Ocrecus på MS-kongres

Det schweiziske firma Roche løftede tidligere i dag sløret for, at firmaet vil præsentere ny data om MS-midlerne Ocrevus og Enspryng på den europæiske MS-kongres ECTRIMS. Det skriver Roche.

Data kommer fra 38 abstracts, der kigger på midlernes langsigtede effekt og sikkerhed. Her vil det blandt andet fremgå, at Ocrevus stadig påvirker funktionsnedsættelsen hos patienter med PPMS efter 8 år og efter 7,5 år hos patienter med RMS.

 

Kilde: Roche

Sundhedsministeriet åbner sundhedsdata-vejledning

Sundhedsministeriet har nu præsenteret en ny landsdækkende vejledningsfunktion for sundhedsdata til forskere og firmaer. Det skriver Sundhedsministeriet.

Vejledningen skal hjælpe dem med at finde rundt i det danske sundhedsdatalandskab og processen med at søge om adgang til relevant sundhedsdata til forskningsbrug. 

Vejledningsfunktionen er ét blandt tre initiativer under ‘En indgang til Sundhedsdata’-portalen, som Danske Regioner og Sundhedsministeriet har etableret i fællesskab. De to øvrige initiativer, der er undervejs, er et datalandkort og en ansøgningsportal.

Kilde: Sundhedsministeriet

Flere job