navne
Eli Lillys danske afdeling får ny adm. direktør
Det amerikanske firma har sat Lone Rosenørn Jakobsen, der har en lang fortid i koncernens nordeuropæiske afdelinger, i front for det danske datterselskab. Økonomisk har det danske selskab været udfordret på omsætningen de senere år, men er dog blevet stabiliseret.
Eli Lillys antistof-behandling mod tyktarmsbetændelse viser effekt
Størstedelen af forsøgspersonerne i Eli Lillys fase 3-forsøg oplever effekt af det IgG4-monoklonale antistof Mirikizumab mod tyktarmsbetændelse. Det skriver Eli Lilly.
Det amerikanske firma undersøger stoffet i fase 3-forsøget LUCENT-1, der er et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie med over 1.100 forsøgspersoner.
Resultaterne, der blev fremlagt på en kongres i sidste uge, viser, at knap to tredjedele af forsøgspersonerne (63,5 pct.) reagerede positivt på behandlingen med et klinisk respons.
Kilde: Eli Lilly
MSD’s COVID-19-pille bliver nedprioriteret af FDA
FDA har revideret sin nødautorisation for MSD’s COVID-19-pille – molnupiravir – så behandlingen skal gives som sidste alternativ. Det skriver Endpoints.
Dermed ender MSD’s behandling bag i køen og efter konkurrenten Pfizers Paxloid.
Mediet skriver, at FDA lagde til grund for beslutningen, at GSK’s sotrovimab og Gileads remdesivir bør bruges før molnupiravir i behandling mod COVID-19-symptomer.
Kilde: Endpoints
EU afviser at frigive patenter til afrikansk produktion af COVID-19-vacciner
Det blev et nej fra EU til at frigive patenter på COVID-19-vacciner, så landene i Afrika frit kan producere egne vacciner. Det skriver Medwatch.
Beslutningen fra europæisk side blev truffet på det to dage lange topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union, som sluttede fredag i Bruxelles.
Mere end 40 ledere fra afrikanske lande deltog i topmødet, og en af de vigtigste prioriteter for flere af dem var at få frigivet vaccinepatenterne.
Kilde: Medwatch
Janssen og MSD’s kombinationsbehandling mod tyktarmsbetændelse viser effekt
Janssens monoklonale antistofbehandling mod tyktarmsbetændelse Tremfya viste bedre resultater i kombination med MSD’s Simponi. Det skriver Janssen.
Det amerikanske firma havde i fase 2 af sine VEGA-studier afprøvet kombinationsbehandlingen og kunne vise højere effekt med kombinationen end med præparaterne hver for sig.
Resultaterne viste blandt andet, at 83 procent af forsøgspersonerne opnåede en klinisk respons af kombinationsbehandlingen.
Kilde: Janssen
it-sikkerhed
Datatilsynet i hård kritik af Sundhedsplatformen: Fejl i tusindvis af medicinkort
Over 3.400 patienter i hovedstaden og på Sjælland har i 2020 og 2021 fået vist enten dobbeltordinationer eller forkerte doseringer i Det Fælles Medicinkort, som sundhedspersonalet bruger i behandlingen. Fejlene og håndteringen af dem udløser alvorlig kritik fra Datatilsynet.
- Lægemiddelstyrelsen | Ansøgningsfrist: 18/04/2023
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Rikke Esbjerg